Det er en vild kontrast at besøge Mogens i København… og det roder overalt, ligesom sidst jeg var her, i slutningen af august, hvor vores genforeningsmiddag endte i Mogens’ lejlighed.
Vores husholder og hans kone
Dejligt at være her igen, selvom kontrasten til Mozambique er kolossal. I Mozambique er vi de rige, de hvide overklasseløg med den fede firehjulstrækker, de priviligerede med privat hushjælp hver dag, der ikke selv behøver at lave mad, men kan spise ude på fine restauranter hver dag.
I DK er vi helt almindelige borgere, der selv skal lave mad og må cykle rundt – og vi bliver ikke konstant jagtet af fattige mennesker eller ulidelige sælgere!!!!
Hvor sofaen i Mozambique er af læder, sidder vi nu i en orange stof sofa, med utallige ‘skud’ pletter. Lejligheden er 1/4 af arealet sammenlignet med den store 5-værelses lejlighed i Mozambique, køkkenet er smalt og trangt og toilettet er ikke engang 1 kvm. Bad er der heller ikke..
Nå, men det er jo skide ligemeget, når man er nyforelsket… 💕💕💕
Det eneste irriterende lige nu, er at jeg skal på arbejde på mandag, og har en uges arbejde mere inden juleferien.
Men først lige en weekend med hygge, indkøb og madlavning 🙂
En god chili con carne
Stig’s chili con carne fra ‘Kogebog for Ungkarle’
Mogens vil lave chili con carne. Han har en ret god opskrift, siger han. Fra Stig.
Stig’s Chili Con Carne fra ‘Kogebog for Ungkarle’. En opskrift han siger, at han har lavet et utal af gange i forbindelse med de fester, han jævnligt har holdt.
“Hvor har du holdt fester? Her i lejligheden?”
Jeg har godt nok svært ved at se for mig, hvordan Mogens har fået plads til fester i sin lille to-værelses lejlighed, men som han siger, så inddrager han også soveværelset:
“Jeg fjerner madrassen, der jo ligger på tre bænke, og bum, så er der både siddepladser og dansegulv plus der jo også er hele stuearealet.”
“Nåh, okay, på den måde ja… hvor smart…. Skal vi ikke holde sådan en fest igen?”
Jeg ser allerede for mig, hvor hyggeligt det kunne være. En fest, hvor pladsen er så trang, at man ikke kan undgå at være tæt på folk både på dansegulvet og siddende, samtidig med at Stig’s chili con carne står og simrer på Mogens gamle komfur 🙂
Mogens kigger på mig, og svarer at vi måske kunne låne hans brors festlokale og holde en ‘ordentlig’ fest. Også en fest hvor vi fejrer os, ja fejrer at Mogens og jeg endelig har fundet sammen.
“Ja, det kunne vi måske også godt,” siger jeg, og dropper alle tanker om flere abefester her.
Mogens giver mig en smagsprøve.
“Hvad synes du?”
Stig’s chili con carne smager bare skide godt…. Uhm, anbefaler…. Der er ikke noget skønnere end varm simremad, når det er koldt udenfor.
Og nu er det sgu snart jul igen
Og jeg kommer ikke udenom at møde Mogens’ familie… alle er de vist højtuddannede ligesom Mogens, ingen kontorfolk… eller lignende.
Ikke noget jeg ser vildt frem til. Jeg har en slags mindreværdskompleks over for akademikere, og jeg ved egentlig ikke hvorfor… og hvor det kommer fra???
Måske har det noget med min arbejdsplads at gøre, for det er helt klart akademikere, der favoriseres, hvorimod HK’ere groft sagt er en grå masse, man ikke forventer så meget af, der tillige nemt kan erstattes med andre ‘får’.
Jeg savner en helt anderledes og større anerkendelse af alle de mennesker, der arbejder i både servicefag, produktions- og sundhedssektoren. Faktisk bør alt arbejde i mine øjne sidestilles…
På besøg hos Mogens’ søster og svoger i Vejby
Dagen er kommet, hvor jeg og svigerfamilien skal mødes, og vi er på vej med toget til Vejby, der ligger i nærheden af Tisvilde i Nordsjælland. Hele svigerfamilien kommer. Næsten. Med undtagelse af svigermor, der bor i Jylland.
“Hvad laver din søster og svoger så?”
“Hun er ansat i den offentlige sektor og arbejder med strategi og kvalitetssikring. Han er studievejleder.”
Endnu et par akademikere, tænker jeg…
Jeg ved, at Mogens også har to storebrødre og en lillebror.
“Hvad med dine brødre?”
“Den ene er fuldmægtig i staten og den anden er civilingeniør.”
“Ingen HK’-ere?”
“Nej, bortset fra Bents kone, hun er dog ikke HK’er, men fysioterapeut.”
Hm, jeg sukker indvendigt og mærker lidt nervøsitet over at skulle møde så mange nye familiemedlemmer på én gang. Hader det faktisk, fordi jeg føler det lidt, som om jeg er til eksamen…
Kunne jeg dog bare slappe af og være mig selv, det er dog meget nemmere sagt end gjort!
Mogens fede fester
Mogens fortæller at den sjoveste af hans fester nok var den, hvor han havde en stor krukke med friske liljer stående i stuen.
Pludselig var der én, der tog en af liljerne og begyndte at danse med den. Det greb om sig, og nu stod alle næsten på dansegulvet og flirtede med en lilje.
Da det ikke var sjovt mere, begyndte festdeltagerne at ‘slå’ hinanden med de lange liljer…. 😀
“DET var sjovt”, griner Mogens, “borset fra at gulvet blev ret smattet….”
( Jeg gad virkelig godt at have været med til den fest! 🙂 )