De bedste Corona bekendelser

Udsagn om tid og hvad vi bruger den til 

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke havde nydt den tid, hvor alt var lukket ned på grund af Corona. Jeg har virkelig følt, at det var skønt og befriende ikke at skulle tage stilling til, hvad jeg nu skulle fylde kalenderen ud med….

Og at det var ok ikke at skulle noget særligt i en hel weekend! Og at det faktisk var rart med alle de ‘ikke-muligheder’ 🙂 I hvert fald i en periode.

I den forbindelse har jeg samlet nogle udsagn fra Dr.dk. som i maj måned stillede danskerne dette spørgsmål:

’Tænker du på at ændre noget i dit liv efter corona?’

På få dage modtog DR over 9.000 unikke svar om alt fra åbenbaringer om det vigtigste i livet, til ro og nærvær samt til at droppe ´høflighedskram´.

Omkring 1.200 personer ville ikke ændre noget i livet, men resten – det vil sige over 85% – har fået øjnene op for, at livet helt sikkert kan være anderledes og ‘bedre’.

Vil du læse mere omkring undersøgelsen, klik her.

Udsagn om krammer-kulturen 

For mig er der ikke noget savn i ikke at kramme andre. Men jeg har jo også en kramme-bamse herhjemme.

Jeg ville synes det var fint, om man begrænsede krammere til den helt nære familie… og tætte venner.

Faktisk føler jeg at det nogle gange er intimiderende at kramme folk…

Og hvad blev der af det gode gamle håndtryk?

Jeg kan se at mange deler den holdning 🙂

Udsagn om tempo og miljø

Jeg håber at alle vil tænke mere på miljøet, og huske at affaldssortere og smide til genbrug.

Kunne man ikke også tilbyde folk at arbejde hjemme i langt større stil?

Så kunne vi spare co2 udledning og folk ville måske blive mindre stresset, hvis det i højere grad var muligt med hjemmearbejde.

Udsagn om materialisme

Jeg har aldrig været særlig materialistisk, men med hensyn til tøj, sko og tasker ser det helt anderledes ud. Som de fleste andre kvinder elsker jeg nyt tøj… og det er nok det, der er min største miljø-synd.

Under Corona nedlukningen har jeg dog mærket en gevaldigt dalende interesse for tøj… Jeg er samtidig i højere grad også begyndt at tænke på den forurening, det medfører…

Så det er virkelig glædeligt at flere og flere tøjbrands som fx Noa Noa, Esprit og Jackpot tilbyder tøj dyrket af økologisk bomuld.

 

 

Udsagn om pauser og hygge

Ja, tror vi er mange, der har været sindssygt glade for den lange pause. Jeg er i hvert fald god til at stresse mig selv med krav om aktiviteter….

Og det har været skønt at slippe for pligtbesøg, kedelige arrangementer, tandlægen og ja det hele 🙂

Ingen krav til een i et stykke tid 😘

‘I love it’ som Ole Henriksen ville sige ❤️❤️❤️

Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.