Endelig nogle fridage….

Og lidt tid til at skrive

Så her kommer virkelig nogle breaking news 😃

Næppe en overraskelse når jeg siger, at 9 – 17 stadig forpester mit liv, som det altid har gjort. Det var meningen, at det vikariat jeg sagde ja til i april 2021 kun skulle vare to måneder, men nu har det varet i to lange år. To år!!!….

Det er ved at være så ulideligt nu, at jeg overvejer at stoppe til sommer, selvom jeg faktisk fik sagt ja til endnu en forlængelse til 31. december 2023.

Jeg var sørme en af de ‘heldige’, der fik forlænget kontrakten igen, da jeg laver ret meget, når jeg er på job.

Min nærmeste leder sagde faktisk til mig, at man skulle klone mig, for var der bare 10 – 20 personer mere, der arbejdede i mit tempo, så kunne vi hurtigt få alle de mange tusinde sager ekspederet….

Jeg forsvinder….

Sjovt nok er det sådan, at når jeg er på arbejde, ja så går tiden forbavsende hurtigt.

Faktisk ‘forsvinder jeg ind’ i afskrivninger, fakturaer, bankudskrifter, policer og kontrakter.

Højst besynderligt…

For når jeg ikke er på arbejde, føles det stærkt ubehageligt at tænke på, at jeg skal møde op igen…

Jeg synes selv, at det er meget mærkeligt?…

Jeg forsøger ihærdigt at være i nuet

Og ikke at tænke på jobbet her i min ferie, ej heller storrumspladsen, som jeg også er generet af.

Et sæt øjne lurer nemlig hele tiden og kommer ind i mit synsfelt. Det er skide irriterende, men svært at undgå, da mit bord bliver for højt, hvis jeg skal ‘blænde’ hende, der sidder lige overfor mig.

Vores skærme kan desværre ikke reguleres særligt højt op, så der er ikke så meget at stille op…

Kunne være den perfekte husmoder

Jeg har så tit tænkt, at jeg ville være den perfekte husmoder.

Jeg elsker at lave mad og købe ind og har ingen modvilje i forhold til andre huslige sysler som at vaske op eller vaske tøj ✨👌

Heller ingen medfødt trang til hverken at realisere mig selv eller promovere mig selv.

Derimod ville jeg gerne i 100% omfang kunne dyrke de ting, jeg nu finder nydelse i.

Nok jammer herfra

Udstilling i Cisternerne frem til november 2023

Her i påsken skal vi se filmen ‘Den der lever stille’ af og med Leonora Christina Skov og så også lige nå en tur i Cisternerne.

Fedt ❤️

Rigtig god påske til alle, der kommer forbi her 💫💜

PS. Se hvilket smukt syn jeg beklageligvis ikke oplevede med egne øjne, da jeg desværre aldrig er SÅ tidligt oppe om morgenen. Det gjorde derimod min nabo, der knipsede dette fantastiske solopgangsbillede over Nannasgade…..

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.