Og nu er han pludselig død
Det hele er sket så stærkt, at jeg slet ikke fatter det.
Vi var på ferie i Kroatien, da en sms tikkede ind fra Geert (en af min mands venner, som vi jævnligt så) med følgende ordlyd:
“Jeg har desværre fået konstateret bugspytkirtelkræft. Der venter en udredning, før jeg ved, hvordan mine chancer er. Så sparer I en kuvert til jeres fest.” (vi havde rund fødselsdag og skulle holde fest ret kort tid efter).
Mogens og jeg kiggede bestyrtede på hinanden, og slog straks bugspytkirtelkræft op på google, hvor vi fandt ud af, at det er en meget alvorlig sygdom.
Bugspytkirtelkræft rammer små 1000 danskere årligt og er en af de mest dødelige. Kvinder og mænd rammes lige ofte – især efter 50 års alderen. Kun 27 procent overlever det første år og efter fem år er kun 6 procent i live.
Vi nåede kun ét besøg på hospitalet
Allerede her kunne vi konstatere, at det så rigtig skidt ud.
Geert havde tabt sig temmelig meget og så tynd og syg ud. 10 dage efter vores besøg var han død.
Jeg tror, at det var rimeligt ydmygende for ham at ligge der så hjælpeløs, og jeg overvejede, om det mon overhovedet havde været en god ide med vores besøg.
Det ville ikke være forkert at sige at Geert var en stolt person, og af samme grund var det helt sikkert svært for ham at være i så sårbar en position.
Han havde altid holdt sig i form
Men røget en del, og nok heller ikke lagt meget vægt på at inkludere tilstrækkeligt med frugt og grønt i hverdagen.
Jeg har dog læst, at motion kan kompensere for meget.. og Geert tilhørte også den slanke type.
Efterfølgende har jeg så læst, at rygning i høj grad er en af de kendte risikofaktorer ved netop bugspytkirtelkræft.
Både berigende og belastende
Det er nok en meget dækkende karakteristik af min og Geerts relation.
Belastende fordi Geert kunne være meget provokerende, og bare slynge sin mening ud. Det var tit forfriskende, men kunne også være lidt overrumplende, fordi han ikke altid satte sig ind i, hvordan budskabet blev modtaget.
Berigende på grund af hans fede humor og ærlighed omkring, hvordan han havde det med livet og det han havde oplevet.
Efter hans død føler jeg en større tilknytning til ham
Og et større tab end jeg lige havde regnet med, hvilket kommer noget bag på mig.
For eksempel blev jeg ikke halvt så ked af det, da to af mine brødre døde. Jeg havde heller ikke nogen stor berøringsflade med dem, men alligevel…
Geert har jeg holdt fester med, haft til middag, tæsket i badminton, danset med og meget meget mere.
Så derfor
Vil jeg sige tak for dansen i mere end en betydning.
Og især tak for vores sidste nytårsaften sammen, men også tak for den super aften vi havde her sidst på Nørrebronx med masser af fed musik fra 80’erne og 90’erne.
Du er allerede savnet, Geert – kram fra heksen ❤️