Min nye ‘fjende’
Er en kvinde, jeg nærmest slet ikke kender.
En ret mærkelig situation, der opstod i forbindelse med min arbejdssituation.
Kvinden er min nye chef og hedder Kirsten (navn opdigtet).
Situationen var den
At 5 medarbejdere, hvoraf jeg var den ene, skulle udlånes i en eller to måneder.
Det var jeg ikke meget for, og havde egentlig først spillet gode miner til slet spil og sagt ja tak.
Nogle timer efter fortrød jeg, for jeg have egentlig ikke lyst til at rykke fra min gode plads og var derudover heller ikke vild med at bruge ‘endnu’ mere energi på mit arbejde i form af at skulle have nye arbejdsopgaver og lære endnu flere nye mennesker at kende.
Så jeg tillod mig (et par timer efter at have sagt ja) at skrive til Kirsten, at jeg egentlig hellere ville blive, hvor jeg var.
Måske ikke særlig gennemtænkt fra min side, men jeg tænkte, at det kan der vel ikke ske noget ved….
Men – det faldt virkelig ikke i god jord
Cirka en time efter fik jeg en mail fra Kirsten, hvor jeg blev kaldt til møde og selvfølgelig på en torsdag, hvor jeg normalt har hjemmearbejdsdag!!…
Hvilket betød, at min hjemmearbejdsdag i den uge kunne jeg godt skyde en hvid pil efter.
Kirsten skrev i mailen, at hun gerne ville snakke med mig omkring udlånet af medarbejdere og at hun derudover havde kigget på min M-time. Den ville hun også gerne snakke om…
Jeg synes, at det lød ildevarslende, og frygtede at nu ville mine fredagsfridage (2 opsparede feriedage og 2 selvbetalte) blive inddraget.
To dage efter
Sad jeg i det grå møderum og ventede på ‘dommen/Kirsten’.
Først fortalte hun om den nye arbejdsopgave, jeg skulle udlånes til og så blev hun godt nok meget mere stram i betrækket og konstaterede:
“Der er ikke en eneste uge, hvor du har været her hele ugen siden juli måned 2022. Hvad er forklaringen på det? Det er meget alvorligt, indskød hun også”.
Jeg fortalte så som det var, at jeg for længe siden havde bedt om deltid med fast fri om fredagen, men fået nej til det, fordi her i styrelsen arbejder vi mandag til fredag.
“Du tog så sagen i egen hånd?”, konkluderede Kirsten skarpt/skrapt.
Du har også mange sygedage
“Du ligger langt over gennemsnittet for sygedage, hvordan kan det være?”, var næste spørgsmål, jeg blev spiddet med.
“Vi har haft håndværkere på gennem 4 måneder, og det har været virkelig stressende”, var mit svar, som Kirsten udtrykte stor misfornøjelse med og derefter svarede:
“Fremover skal du ringe til mig, hvis du skal meldes syg”.
Det der undrer mig
Er at Kirsten slet ikke har bemærket, hvor høj min produktivitet gennem hele forløbet har været. Jeg har fået at vide af min kontaktperson (nærmeste faglige leder), at jeg skulle klones, så der var 10 mere af mig… 😉
Underforstået så kunne vi langt hurtigere blive færdige med vores arbejdsopgaver OG derudover har jeg senere fået at vide, at selvom jeg kun var på arbejde 4 dage om ugen, så nåede jeg alligevel langt mere end de, der var på arbejde hele ugen.
Hvilket bringer mig frem til, at hvorfor er det sådan at samfundet primært har fokus på timefuldførelse og ikke opgavefuldførelse?
Og hvorfor bliver der ikke iværksat flere forsøg med 4-dages arbejdsuger, når det nu i flere undersøgelser har vist sig både at øge produktiviteten og mindske sygefraværet?
Derudover – hvorfor er det SÅ værdsat med opfyldelse af timefuldførelse, hvis man sidder og glor kattevideoer halvdelen af dagen?
Det undrer mig også
At Kirsten reagerede sådan…
Det var som om at hun tog det personligt, det med at jeg strittede imod hendes udlånsplaner.
Tager kvinder tingene mere personligt?
Ja, det ser det ud til….
En måneds tid efter samtalen med Kirsten, skulle hele personalet til stormøde, hvor jeg ydermere greb Kirsten i at stirre ondt på mig. Jeg er målløs.
Derfor slutter mit indlæg med
Ros til mænd, som virker mere easy-going, overbærende og ikke så regelrette efter min opfattelse (generelt set).
Kvinder kan lære noget af mænd her.
Derfor:
- Tag ikke ting så alvorligt
- Lad være med at være selvhøjtidelig (det klæder ingen)
- Tag ikke ting så personligt (det handler alligevel aldrig om dig, men om afsenderen)
- Husk at regler og normer godt kan laves om, hvis det passer bedre
- Det er ikke nogen katastrofe at en aftale bliver justeret lidt