Husk at nære dine drømme dagligt

dreams-teDet er ved at være længe siden, der har været lidt kaffegrums her på siden (som gemalen ville udtrykke det). Derfor denne her lille reminder til dig og mig. Jeg tror jo på, at der er meget mere mellem himmel og jord, end øjet kan se.

Og det gør gemal faktisk også, men han udtrykker det på denne måde her:

– Der er noget, der er større end mig.

Mere går han ikke i dybden med det, og det er også fint nok.

Mine daglige affirmationer

Jeg prøver at huske mine affirmationer (daglige positive bekræftelser) og gør det gerne flere gange dagligt.

te-i-2017Min affirmation lyder sådan her:

– Universet fører mig i den retning, hvor der er sjovest, behageligst, eventyrligst, spændende og med fokus på glæde på alle tænkelige områder.

Så er jeg vist dækket godt ind! Og min penge-affirmation:

– I love money and money loves me.

Der er helt sikkert mange, især mænd, der dør af grin, når de læser dette. Og det er de mere end velkomne til. Hver salig i sin tro. Når alt kommer til alt, har vi mennesker jo hver især, vores helt egen opfattelse af, hvad sandheden er. Og så længe vi ikke pådutter andre den, så er alt godt 😀

Et par film, der er værd at se

Det er interessant, som der kommer flere og flere film med fokus på paralleluniverser, liv efter døden m.m.

Hvis du bruger Netflix og har interesse for disse emner, så se endelig disse film:

CoherenceCoherence, Synchronicity, The Matrix eller The Discovery.

De udfordrer alle fire vores opfattelse af virkeligheden. Coherence og Synchronicity viser dig på en genial måde, hvordan parallel-universer kan se ud. I hvert fald dem der danner parløb med dit eget univers, forstået på den måde at du kan se, hvordan livet også kunne have udfoldet sig, hvis du havde ændret nogle af dine valg.

Jeg elsker sådanne film, og gid der må komme mange flere af dem.

Vi har set de tre førstnævnte, og anbefaler virkelig. The Discovery skal vi se i aften.

Teen, jeg drikker i skrivende stund

Tante T’s økologiske Earl Grey med vanilje….

Uhm, så velsmagende og hvis du er til Earl Grey te og kan lide vaniljesmag, så vil du ikke fortryde denne.

Den indeholder: Sort te*, vanillestykker*, bergamotteolie og naturlig aroma. Jeg er så glad for at den også er økologisk ♥

Jeg har lige opdaget, at Tante T har lukket alle deres tesaloner. Og det var ikke fordi, de kørte med underskud. Jeg har læst, at:

Tante T’s husbager gik på pension og indehaver Mette Marie valgte at bruge sine kræfter på et bageri på Frederiksberg. Derfor blev Tante T overladt til broderen Mikkel.

Mikkel besluttede, at tesalonen skulle lukkes ned og der i stedet skulle satses fuldt ud på selve te-butikken…  Han skulle bare have vidst, hvor mange kvinder, han ville gøre kede af det med den beslutning…

Æv – hav en dejlig april søndag anyway 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.