Lige siden jeg var helt lille
Har jeg elsket at konkurrere og vinde.
Jeg fandt egentlig først ud af det i forbindelse med en gymnastiktime i 2. klasse, hvor alle i klassen fik besked på at komme hurtigst i mål fra punkt a til punkt b.
Konkurrencen stod mellem mig og 24 klassekammerater, der stod fuldstændigt stift op af væggen og stirrede på lærervikaren for at være klar til startskuddet.
“3, 2, 1 – løb”, råbte den mandlige lærervikar.
Spurtende afsted som en sindssyg, kunne jeg konstatere at jeg ‘lå godt’.
Et par sekunder efter sagde lærervikaren så, mens han pegede i min retning:
“Dig med det lyse hår, du kom først i mål.”
Var det mig, han mente, husker jeg, at jeg stod og tænkte. Det kom godt nok bag på mig….
Jeg stod måbende et stykke tid; havde jeg virkelig løbet stærkere end alle drengene?
Siden da har jeg erkendt, at jeg elsker at vinde
Bare spørg min familie eller min veninde Karina, som jeg spillede badminton med jævnligt. Og næsten altid vandt over.
Er der ikke noget konkurrence element med i et spil, som da jeg spillede badminton med min søster en enkelt gang – som bare ville stå og slå til fjerbolden på motionbasis – ja så gider jeg faktisk ikke rigtigt.
Jeg har aldrig skammet mig over mit konkurrencegen… Og det der med at det ikke handler om at vinde, men om at være med. Nej… Bare et rungende nej herfra 😉
Noget andet er også, at jeg ‘går i zen’ og glemmer mig selv, når jeg konkurrerer.
Der er lavet undersøgelser, som viser, at det faktisk ligefrem kan være sundt at konkurrere, netop fordi du så er 100% til stede. Måske også derfor, jeg elsker konkurrence – da jeg ikke bare glemmer tid og sted, men også mig selv, mine problemer og dilemmaer.
Og så er det jo alt andet end kedeligt at konkurrere!!!
Læs artiklen fra videnskab.dk, der handler om, hvad der sker i hjernen, når vi konkurrerer!
Har du flere søskende
Nu er jeg selv vokset op i en stor søskendeflok, og ifølge undersøgelser skulle dette bevirke en større konkurrence- og risikovillighed generelt.
Det giver næsten sig selv at enebørn ikke ‘behøver’ at udvikle samme niveau af konkurrencementalitet, da de jo er helt alene om at sole sig i forældrenes opmærksomhed.
Er der ingen at konkurrere med
Konkurrerer jeg med/mod mig selv.
Enhver kedelig opgave (som fx at gå på arbejde) kan næsten blive sjov, hvis der er et element af ‘kapløb’ et eller andet sted i processen.
Er jeg så god til at tabe
Tja, det mener jeg jo selv. Det kommer dog i høj grad an på, hvem og hvad jeg spiller mod og for.
Er jeg med i en for mig ukendt disciplin, er jeg fuldstændig ligeglad med, om jeg taber eller vinder.
Spiller jeg derimod skak med Mogens, er det en helt anden sag.
Mogens synes fx ikke, at jeg er en god taber… og det har jeg heller ikke altid været.
Med alderen er der dog sket noget ❤️😍
Ps. Efterfølgende har jeg fundet ud af at jeg er 1’er i grundvibration og har vædder ascendant. Her er konkurrencegenet stærkt, og der skal ske noget. Jo, dine tal – det være sig både numerologisk og astrologisk set – røber meget om dig.