Mine foretrukne temærker

En lille præsentation af de teer, jeg drikker mest

Jeg er lidt af en økonørd og vælger helst te og temærker, der er dyrket økologisk og på fairtrade vilkår.

Så derfor drikker jeg jævnligt de her teer – men der ryger altså også noget te i kurven, der ikke er økologisk…….

For eksempel har Perch, København noget helt uimodståelig grøn te med ingefær og citron, som desværre ikke er økologisk. Og den er fast bestanddel i mit køkken alligevel, altså!

Tante T

Tante T finder du altid hjemme hos mig. Pt. er der sort te med vanilje (favoritten), og flere grønne teer. Jeg skal snart have fat i Tante Lottes Julete, da den smager SÅ godt.

Tanterne har omkring 150 forskellige kvalitetsteer, cirka halvdelen af disse økologiske, hvilket jeg sætter stor pris på.

Det er et af tanternes mål at få skiftet så mange teer som muligt til de økologiske varianter ♥

Tjek Tante T ud, klik her.

Numi

Numi teas

Fordi deres teer smager fantastisk og når det lige skal gå lidt hurtigt. For tiden har jeg over fem forskellige teer fra Numi på mit lille telager.

Kan du fx lide Gunpowder te, så prøv Numis, den smager fremragende.

Numi bruger kun økologiske ingredienser, og jeg føler mig tryg ved at købe deres te. Ofte er teerne også Fairtrade certificeret.

Vil du se det store udvalg af Numi te, klik her.

Pukka

Pukkas te kommer direkte fra økologiske projekter i Indien og på Sri Lanka.

Jeg har altid en af Pukkas teer på lager, og lige nu er det Wild Apple, uhm…. med kanel- og æblesmag.

Hver eneste te er blandet af den engelske urteterapeut Sebastian Pole.

Ham kan du læse mere om her.

Få et hurtigt overblik over te fra Pukka, klik her.

Sing Tehus

Sing Tehus, København er virkelig et af mine favorit testeder med deres højt præmierede, grønne teer, der kommer direkte fra Japan. Jeg har både en grøn te med ginkgo og creme, plus en hvid te med lavendel smag.

Jeg anbefaler Sing til dig, der er glad for især grønne teer ♥

Vil du se det store udvalg hos Sing Tehus, klik her.

A.C. Perch

A.C. Perch´s Thehandel har mange år på bagen og kan i dag glæde sig over at have betjent hele syv generationer i årene 1835 til 2016.

Men det der imponerer mig mest er deres grønne ingefær citron the. Kan ikke undvære den.

Eller det bolsje du får med, når du har købt te hos A.C. Perch 😉

Se A.C. Perch’s store udvalg af te, klik her.

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.