Numerologens verden, 3

Søde Cecilia

Jeg mødte Cecilia på et kursus for et par år siden.

Der var en rigtig god kemi mellem os, og vi mødtes et par gange efter kurset.

Vi fandt ud af, at vi havde mange ‘ting’ til fælles, blandt andet interessen for det spirituelle.

Havde skiftet navn

Cecilia og jeg blev hurtigt fortrolige, og jeg fik at vide, at hun havde skiftet navn, da hun var i 20’erne.

Hun havde i samspil med en veninde for ca. 15 år siden, fundet tre smukke navne med rigtig gode numerologiske tal-energier. Efternavnet var ok og blev derfor ikke udskiftet.

Sikker i sin sag, skiftede hun så alle sine navne undtagen efternavnet.

Cecilias nye navne skabte dårlig søvnkvalitet og stress

På trods af at alle Cecilias nye navne havde virkelig gode tal-energier, så blev hendes navneskift ikke nogen stor succes. Problemet med de nye navne lå nemlig i navnenes samspil med Cecilias fødselsdag!.

Cecilias navneskift genererede to uheldige talværdier, nemlig tal-energien 11/2 og 13/4, som giver et eller flere af nedenstående symptomer:

  • stress og dårlig søvnkvalitet
  • stor tendens til at bekymre sig
  • særdeles svært ved at beslutte sig for noget
  • behov for at dulme sig med stimulanser
  • utilfredshed og længsel efter andre tilstande
  • følelsen af at græsset er grønnere hos naboen

Da jeg forklarede Cecilia, at navnene skal passes ind i forhold til ens fødselsdato, sagde hun:

“Jeg troede, at det var nok at selve navnenes energier var gode”.

Men det er det så langt fra.

Gifter du dig og skifter efternavn, ændrer du dig også

Det, der sker ved et navneskift, er, at du ændrer dig gradvist, qua de nye talværdier, du fik, da du tog hans/hendes efternavn.

Derfor er det sjældent en god ide at tage hinandens navne.

Der sker nemlig ofte det, at begge parters numeroskoper og dermed tal-energier bliver endnu ‘dårligere’, end de i forvejen var.

Og en dag kommer du måske til at tænke:

‘Det var ikke den mand/kvinde, jeg giftede mig med’.

Numerologisk set har du ret!. Et nyt navn giver en ny dig.

Læs mere her!

Numerologens værktøj afbildet

Numeroskop for en person med tre navne

Numeroskopet er numerologens værktøj, og den beregningsmodel, vi altid bruger, når vi skal lave tolkninger eller navneskift.

Dit numeroskop består af din fødselsdato og dit fulde navn, som det står i CPR-registret. Disse to informationer danner grundlag for alle de talvibrationer, der spiller ind på dig og dit liv.

Når du vælger at skifte navn via en numerolog, får du et navn, der understøtter din fødselsdato, hvilket giver dig mulighed for at blive den bedste version af dig selv.

Skifter du bare navn, fordi der er et navn, du hellere vil have, eller fjerner et navn du ikke kan lide….

Ja, så gambler du lidt med skæbnen…

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.