Dagen derpå
Jeg kan ikke rigtig komme ud af sengen, og har voldsomt ondt af mig selv 😄 Har både tømmermænd, og derudover rejser Mogens snart fra mig igen….
Åh, det er bare så hårdt altså, og jeg er jo også bekymret for ham, når han er der i det højkriminelle område.
Vi har derfor aftalt, at jeg kommer en lille smut derned om tre uger. Jeg har nemlig en uges ferie til gode.
Men først skal vi så lige gennem tre uger med Skype…..
Og jeg skal igen til at skrive stikord på en seddel, for hver gang jeg taler med Mogens via Skype, er jeg bange for at løbe tør for emner.
Mogens synes jeg skal lære portugisisk
“Jeg har forøvrigt tænkt på noget,” siger Mogens. “Jeg har jo lært en smule portugisisk, er det ikke noget for dig også, nu vi har udsigt til at skulle bo dernede i omkring 1,5 år?”
“Jo’eh”, siger jeg, “vi skal jo ikke bo der permanent, men det kunne måske være meget godt om jeg også kunne snakke lidt portugisisk ja… Så kan jeg også bedre kommandere med butleren, haha….”
Mogens griner og siger:
“Ja, bare det ikke er mig, du kommanderer med. Jeg var jo tre uger i Lissabon for at lære portugisisk, før jeg tog til Mozambique, som du sikkert kan huske. Sammen med Tommy i øvrigt.”
Den tygger jeg lidt på, og siger så:
“Ok, jeg kan da undersøge, hvad der er af muligheder for sprogkurser i efteråret. Tror jeg er for sent ude nu,” siger jeg gabende og vender ryggen til, da telefonen pludselig flænser luften.
Mogens går ind i stuen for at tage telefonen
Jeg kan høre, at det er Mogens bror Bjarne, som vi har lejet festlokalet af. Der skal ryddes op efter festen… og det skal gøres i dag…
Mogens kommer ind i soveværelset og kigger spørgende på mig; han vil tydeligvis have et svar på, hvornår vi skal tage over og rydde op efter festen.
“Sig om et par timer – eller spørg om han ikke kan gøre det selv 🙂 ”
Tre uger senere
Sidder jeg igen i flyet mod Mozambique. Det er nu sjovt at tænke på, at den første mand, jeg boede sammen med, havde helt andre prioriteringer end mig.. Og aldrig penge nok til at rejse.
Jeg husker at han engang fik en større erstatning på lidt over 30.000,- kr. Og så skulle vi da ud at rejse… tænkte jeg, og så både sol, 30 grader, palmer, drinks og krydstogt for mit indre øje…
Det endte med en slatten tur til Norge med DFDS 
Som blev vores ENESTE rejse i 14 lange kedelige år…
Derfor sidder jeg virkelig og føler mig priviligeret nu, og har faktisk en følelse af, at der må være en slags kosmisk retfærdighed til.