Sjove episoder fra kontoret
Har du fulgt med på min blog, ved du at jeg har været ansat på kontor i mange år. Jeg har derfor oplevet lidt af hvert, og heldigvis også noget, der afbrød de kedelige kontor rutiner.
Denne tirsdag skulle vi (Mike, jeg og et par andre kolleger) til møde med nogle fra en anden statslig styrelse, og vi tog derfor en taxi på statens regning.
Mike og jeg havde et godt øje til hinanden, uden at det dog havde udløst noget… Og det var helt sikkert mest seksuel tiltrækning. Men at der var en spænding mellem os, kan ikke benægtes.
Efter mødet, som tog et par timer, foreslog Kitte at vi gik tilbage for at få noget motion.
Det var dog skide koldt den dag, og det fik Mike, som havde glemt sit halstørklæde til at jamre en hel del. For han fik SÅ nemt halsbetændelse, som han sagde. Han indvilgede alligevel i at følges med os tilbage, mens han til stadighed brokkede sig.
Jeg tænkte, at han da egentlig var noget sart, og at han bare selv kunne have taget en taxi retur. Men næ nej, hellere gå med os og beklage sig 🙂
Da vi så nærmede os vores arbejdsplads efter at have gået i ca. 20 minutter, – hvilket også betød at der kun var små 30 meter tilbage, før vi kom ind i varmen – ja, så tilbød jeg Mike, at han kunne låne mit halstørklæde, mens jeg samtidig var ved at dø af grin….
Mike svarede med et synligt fornærmet, vredt og surt udtryk i øjnene (mens han samtidig pegede på det supermarked, vi i samme øjeblik passerede):
“Derinde kan man få bananer”….
Hvis Mike havde regnet med, at jeg blev krænket over hans hentydning, som var helt utroligt flabet, men også sjov, så tog han grueligt fejl 😂😂😂
Kitte skulle ringe ud
Kitte er den kollega, jeg har siddet sammen med i flest år overhovedet. Jeg kendte derfor alt til hendes vaner og særpræg.
En del af vores arbejde bestod i at sikre at vores virksomhedsoplysninger var korrekt registreret. Det nemmeste var at ringe ud til virksomhederne, hvilket de fleste af os hadede som pesten, bortset fra Kitte.
Kitte, som var utroligt pligtopfyldende og ordentlig, havde det dog helt fint med det. For så kunne man jo rette i virksomhedsregistret, og være 100% sikker på, at rettelsen var korrekt. Jubii… 😉
Kitte skulle denne formiddag ringe til et firma, der havde adresse på SMAKKEgårdsvej i Gentofte. Jeg sad lige overfor hende, og kunne af gode grunde ikke undgå at høre alt, hvad hun sagde.
Efter at hun havde præsenteret sig overfor firmaet, stillede hun så sit spørgsmål:
“Ligger I stadig på SMASKEgårdsvej?”
Jeg sad ellers dybt begravet i mit kedelige arbejde, men da jeg hørte at hun sagde SMASKEgårdsvej i stedet for Smakkegårdsvej, så vågnede jeg 100%…
Jeg må indrømme, at jeg synes at det var virkelig pinligt at en offentlig institution kunne blive repræsenteret af en person, der ikke kunne udtale normale danske ord.
Samtidig med at det altså også bare var SÅ sjovt……
Tak, Kitte ❤️
Kitte er ikke i mit liv mere, og det er fint nok. Vi var, er og forblev meget forskellige, men det kan man jo også lære noget af. Om jeg så har lært noget, ved jeg ikke.
Kitte var autoritetstro, og jeg har altid været det stik modsatte.
Hele mit liv har jeg ‘hadet’ chefer
I det hele taget bryder jeg mig ikke om folk, der mener at de enten skal fortælle mig, hvad jeg skal eller hvordan jeg skal opføre mig.
Det har alle de chefer, jeg har haft helt sikkert kunnet mærke, heriblandt Helmer.
En dag kom Helmer ind til mig, og sagde i sin sædvanlige lidt kommanderende tone:
“Kommer du lige med?”
Det fik min rebelske side til at stritte, og jeg sad med vilje og ventede cirka 5 minutter, før jeg forlod min plads.
Havde han nu sagt:
“Har du lige tid til at kigge forbi?”
Så havde min reaktion også været anderledes.
SÅ ku’ han lære det….
Mit og Helmers forhold forblev anstrengt i den tid, vi var nødt til at tåle hinanden.
For andre blev han en slags ‘Daddy’. Tja. Sådan er vi så forskellige 🙂