September – måneden hvor du skal kigge på dit liv
Numerologisk set står september på et 9 tal, og derfor Mars, da 9 tallet relaterer til planeten Mars.
Derfor er det særligt 9 tals energien, der vil være i spil september måned.
Det er en energi, der i høj grad har fokus på lederskab, ansvarlighed, tage skæbnen i egen hånd, gå på mod, handlekraft, lægge planer og at se tingene fra et højere perspektiv for på den måde at finde dit kald eller bare finde den for dig optimale måde at få gjort tingene på.
Tager du ikke ansvar i denne periode, er der måske noget, der stopper/falder fra. Det kan selvfølgelig være til det bedste for alle?
Jeg har selv nogle overvejelser i den retning. Føler mig i den grad drænet af hamsterhjulet…
Min september har budt på:
-
Sanketur til Arken i Ishøj, som nok bliver den sidste sanketur foreløbigt…
Nu har jeg nemlig lært noget om vilde planter, men synes egentlig ikke at nogle af dem smager særligt godt…
Så foretrækker jeg faktisk supermarkedernes økologiske salater!
Prisen er 300,- kr. for en 3-timers sanketur skulle du overveje det.
Så er det også betalt, som min søde veninde Karin, der var med mig, sagde.
Find sanketure her! -
Helsemesse i Rødovre hvor vi mødte en virkelig dygtig håndlæser, der hedder Janne Vagn Nielsen. Skal du bruge en håndlæser, går du ikke galt i byen med Janne, som også kan bookes til private arrangementer. Janne indledte foredraget med blindtegning på 5 – 6 frivillige, og det er virkelig imponerende så meget information, der ligger i en blindtegning blandt andet om arbejdsliv, kærlighedsliv og kommunikation. Du finder Janne her!
Janne kommer forøvrigt også til Skævinge sundhedsmesse lørdag den 7. og søndag den 8. oktober 2023. Lørdag 10 – 17. Søndag 10 – 16. - Bowling i Ballerup sammen med familien, altid skide hyggeligt. Efter bowlingen spiser vi altid sammen, og undervejs i samtalerne, kommer der altid et eller andet interessant op, der undrer mig, fx det at stå ved sin spiritualitet. Spiritualitet er stadig et tabubelagt emne i min familie og jeg ved ikke helt hvorfor…
Det kan være svært for mig at undlade at snakke om spirituelle emner, fordi det er så naturlig en del af mit liv. Men har man haft en hård barndom eller et hårdt liv, er det selvfølgelig ikke specielt fedt at høre mig udtale, at vi selv har valgt alle vores udfordringer her i livet samt vores navne og fødselsdato, som er med til at sikre at vi får de særlige lektioner i livet, vi har bestilt… -
Frokost på Arken sammen med min bedste veninde Karin. Prøv den veganske anretning, som til alle tider er super lækker. Du finder også altid veganske kager, som fx Havtornkagen, der er afbildet her.
- Måneden byder derudover på porcelænsmaling på Creative Space sammen med Estel. Nu har jeg malet TO ultra grimme skåle (de blev slet ikke som jeg havde tænkt mig, så det bliver sidste tur på Creative Space for mit vedkommende, og kun fordi jeg har lovet Estel det 🙂 )
Find Creative Space her! - Besøg hos Cisternerne med udstilling af Kimsooja / Weaving the light.
Det er altid dejligt at komme ned i Cisternerne, hvor der hersker en særlig form for ro. Denne gang bliver din synssans også virkelig stimuleret af farvernes ‘spil’ med vandet. Prøv det. Udstillingen kører til ultimo november 2023. - Sidst på måneden har jeg fødselsdag, som skal fejres med besøg på vegansk restaurant og et ophold på Martinus Center i Klint. Fred og ro et par dage bliver helt skønt.
Her til sidst kommer lige et godt råd til alle.
Vil du væk fra noget – ligesom mig der vil væk fra hamsterhjulet – så skulle det spirituelt set være bedre at fokusere på det, du vil hen til 🔥🔥🔥
Som med så meget andet, så synes jeg dog, at det er nemmere sagt end gjort….