Tag din egen te med i den sødeste lille tebog

Den sødeste lille tebog

English Tea Shop har kreeret denne skønne tebog, lige til at genbruge og fylde med dine egne tebreve. Tag den med, hvis ‘Turen går til Kaffedrikkere’ 

Kender du ikke English Tea Shop, kan du råde bod på det her. De er virkelig værd at støtte, for de har en masse fremragende og bæredygtige initiativer, som alle virksomheder burde se nærmere på.

Til slut får du et par visdomsord, der er værd at tænke nærmere over.

Tebog fra English Tea Shop

No Brew like homeSe hvad jeg har fundet i min lokale helsekost. En tebog, der fås både i pink og blå.

Jeg har aldrig set sådan nogle før, så de skulle med mig hjem. Synes de er så søde…  og ordene ‘No Brew Like Home’ var heller ikke til at stå for.

De koster 24,95 kr. stk. og vil være super gode som værtindegaver også.

Tebogen kan tillige være praktisk, hvis du skal ud at rejse. For den er ret flad, og fylder ikke meget.

Indholdet i tebogen

Der er otte tebreve i, fordelt på:

  • English Breakfast
  • Detox Tea
  • Calming Tea

English Tea ShopEnglish Breakfast består af:
Ceylon sort te 100 %

Detox Tea består af:
Pebermynte 32 %, grøn mynte 16 %, bukkehorn 12 %, fennikelfrø 10 %, hyldeblomst 8 %, gurkemeje 5 %, citronskal 5 %, brændenælde 4 %, rosmarin 3 %, lakrids 3 %, morgenfrue 2 %

Calming Tea består af:
Lakrids 33 %, kanel 30 %, pebermynte 22 %, lavendel 15 %

Alle ingredienser er økologiske.

Du kan købe denne søde tebog her.

English Tea Shop

Jeg har set te fra English Tea Shop en del steder i lille Danmark. I hvert fald fører helsekostbutikkerne mærket og flere online butikker også. Jeg anbefaler dig at prøve English Tea Shop, hvis du ligesom mig altid er frisk på nye te-smage og derudover helst vil have økologisk te.

English Tea Shop har tænkt bæredygtighed ind i alle led, ligefra ‘Small Farming’* til emballering og pakning. Teen får de fra små økologiske te-farme på Sri Lanka, hvor de også har egen fabrik.

På fabrikken i Sri Lanka sørger English Tea Shop for at deres ansatte lærer engelsk og IT, men derudover også, både hvordan man dyrker og smager på te (i professionelt øjemed). English Tea Shop er naturligvis Fairtrade Certificeret.

* ‘Small Farming’ er et forholdsvist nyt begreb, der tager sigte på, at vi undgår monokulturer. Monokultur er navnet på en dyrkningsform, der skaber helt ensartede afgrøder på oftest ret store arealer. Det siger næsten sig selv, at det ikke er godt for hverken miljø eller dyreliv.

Zig Ziglar, amerikansk forfatter

Zig Ziglar

Jeg vil slutte af med et par ord fra Zig Ziglar (1926 – 2012), som var en meget inspirerende amerikansk forfatter, hvis ord synes at komme lige fra hjertet.

Han inspirerede nemlig millioner og solgte en hav af bøger. Mange af bøgerne tager sigte på at opmuntre os til at omfavne alle vores udfordringer.

Det prøver jeg selv på.

God weekend til alle, der kommer forbi her ♥

 

Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.