Te julekalender 17. december – dagens te og ordsprog

dag17_julekalendeDagens te er en grøn kvæde te med æble. Den smager rigtig godt. Jeg har allerede fået en masse nye favorit teer fra Perch.

Mange teforhandlere fortæller, at deres te er meget billig pr. 100 gram, fordi man kan lave mange udtræk af teen.

Og det er rigtig godt for dem, der holder af den samme smag. Men det bliver jeg hurtigt træt af. Derfor sætter jeg også så stor pris på min te julekalender med alle de forskellige varianter.

Jeg var på julemarked på Christiania i går sammen med en veninde. Der var propfyldt med mennesker og god stemning. Mange af varerne er højst særprægede og ikke nogle, man ser andre steder.

Vi så fx glas der var smeltet i form sammen med tykke grene, så glasset passede ind i træets riller. Udstoppede fugle med smykker på, de var faktisk ret flotte. Blonde armbånd og strikkede halskæder.

Her til højre et billede af en af de helt eventyrlige boder.

Til dagens te citat fra Perch (klik på billedet for at forstørre)

dag17_tecitat

Alexander Pushkin var en stor russisk digter, dramatiker og romanforfatter i det 19. århundrede.

Te citatet til venstre hentyder til en særlig russisk måde at drikke sin te på, selvom jeg læser at russerne normalt hverken bruger mælk eller sukker i deres te.

Alexander Pushkin er mest kendt for sin roman ‘Eugene Onegin’, som handler om uforløst kærlighed, drømme og længsel.

Længsel efter lidenskab, længsel efter venskab og længsel efter den fuldkomne og sande kærlighed. Med andre ord, det alle mennesker længes efter, hvis det ikke allerede er en del af deres liv.

Citat af Alexander Pushkin:

‘Better the illusions that exalt us than ten thousand truths’ – Alexander Pushkin (1799 – 1837)

Og til ovenstående vil jeg sige, at hvem afgør, hvad der er sandt?

Sandheden findes ikke, der findes kun titusindvis af perspektiver. Sådan ser jeg ‘sandheden’. Hvordan ser du den?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.