Ugens 10 ‘højdepunkter’

  1. Har lige opdaget hvor nemt det er at lave 3D effekter og hælde maling ud over et billede…

    Jeg har lige været til 25 års jubilæumsfest (gammel elevfest), måske derfor min albue ser sådan her ud…. Husker ikke hvordan, da jeg hverken landede på gulvet, røg ind i en stol eller havde sex på bordtennisbordet 😀

  2. Hørt til gammel elevfesten i lørdags: ”Er det et godt tidspunkt at komme kl. 20?” (blev grangiveligt sagt for at drille numerologen…)
  3. “Lili Christie Elene, hvad skal jeg kalde dig?”, sagde Claus til gammel elevfesten. Var som 17-årig håbløst forelsket i den flotte fyr Claus, og har derefter ikke set ham i mange år. Alligevel lavede han sjov med mine nye navne, hvilket jeg synes, er så fedt. Ingen berøringsangst eller hensynsbetændelse 👍👍👍
  4. Kastede op dagen efter gammel elevfesten som en anden teenager… Mistænker vores billige velkomstdrink Campari for at være skyld i miseren.. Intet er dog så galt, at det ikke er godt for noget…. Jeg slap for oprydningen efter festen…
  5. Får parkeret bilen ulovligt kl. 03:30 søndag morgen efter festen, hvorefter politiet ringer på døren søndag aften. En nabo havde klaget over ikke at kunne parkere sin motorcykel, og havde så ringet til politiet.. Jeg havde åbenbart lige overset en gul spærrelinje! Eller var jeg ligeglad, orkede ikke at køre tre runder for at finde en p-plads!!! Det kunne faktisk have kostet en bugseringstransport fra Falck på små 5.000,- kr. så tak til politiet for at komme og ringe på, så vi bare kunne rykke bilen 👏
  6. Den gule spærrelinie og se så lige, hvor god plads der er til motorcyklen…..

    Forstår i øvrigt ikke at motorcykler skal have SÅ god plads, og hvorfor kan de ikke bare holde der, hvor bilerne også holder??? Er der noget, jeg ikke har forstået eller ikke ved….

  7. Er faretruende tæt på at sige hold kæft til en kollega, men nøjes naturligvis med at tænke det… hun bliver ved med at snakke om tænkte eksempler, i stedet for at vi rent faktisk kigger på de eksempler, vi har fået udleveret. Ingen ved jo, om vi nogen sinde støder ind i hendes tænkte eksempler….
  8. Har igen i denne uge fået besked fra Skat om, at min årsopgørelse er ændret. Bliver hver gang nervøs for, at de vil tage de 2.800,- kr. tilbage, som de satte ind for nogle uger siden. Men nej – sørme om jeg ikke skal have flere penge tilbage 🙂
  9. Har netop købt ny cykel. I en smuk (lorte) brun farve, så kan man heller ikke se, når den ruster?…
  10. I ved godt, hvordan tøjstørrelser varierer fra mærke til mærke, og det er sygt irriterende, ikke? Nu varierer det på den måde, at køber jeg tøj hos Zalando Pre-owned (brugttøjs koncept til meget lave priser) skal jeg op i str. 42 og XL, men køber jeg nyt tøj fx hos Esprit, skal jeg huske, at her bruger jeg kun en str. M eller 38/40. Altså…

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.