Nu har jeg endelig fået job

Et vikarjob

Og nu hvor jeg har fået det, vil jeg faktisk slet ikke have det.

Jeg gruer for mange ting:

  • en 37-timers arbejdsuge…
  • at jeg igen vil føle, at jeg er i en slags fængsel
  • hvem jeg skal sidde sammen med (vi er tre i alt, der starter primo november 2026)
  • bliver tiden nu uendelig lang

Vi skal sidde i samme rum og sagsbehandle eksamensklager. Det vil være stærkt rutinepræget arbejde, og ualmindelig let sagsbehandling, da vi jo ikke skal afgøre noget i forbindelse med klagen. Det skal derimod en ny censor.

Så eleven der klager, kan risikere at få en lavere karakter…

Jobbet i sig selv vil således ikke indebære noget svært eller uoverskueligt, men kan jeg holde det ud?

Lønnen

Det må siges at være et vellønnet vikariat, da min timeløn bliver 231,- kr. og månedslønnen så kommer op på cirka 37.000,- kr. og dertil pensionstillæg oveni.

Det kan jeg virkelig ikke klage over, og det hjælper en hel del på tanken om tre kedelige måneder med kun denne type opgave.

Faktisk har jeg dog udsigt til at få andre jobtilbud også.

Parkeringsvagt

P-vagt jobbet er en anden mulighed, jeg overvejer. Jeg skal dog lige have jobbet først… Jobsamtalen i november måned afgører, hvorvidt det bliver en realitet eller ej.

Det gode ved P-vagt jobbet er at det er særdeles selvstændigt arbejde, ingen ånder dig i nakken og du træffer egne beslutninger. Frisk luft og motion er heller ikke at foragte.

Kan dog godt bekymre mig lidt, at man formentlig skal føle sig uvelkommen og måske også ligefrem truet af visse borgere, når man går på gaden iført sin uniform.

Rengøring

Jeg har fået tilbudt en slags ‘remote job’, hvor jeg selv kører ud om morgenen i egen bil. Rengøringen foregår så i private hjem, og jeg har mulighed for en 4-dages uge.

Bryder mig dog ikke meget om rengøring, men friheden i jobbet tæller højt.

Kassebetjening

Jeg kunne sagtens se mig selv i Alma som kasseperson :-), og vareopfylder.

Alma åbner snart et par nye butikker igen, og jeg ville være mest indstillet på denne type job. Specielt fordi jeg synes, at Alma er en hyggelig butik med økologi, som jeg vægter højt. Ikke for at pudse min glorie, men jeg har altid valgt økologiske varer, faktisk lige siden jeg var i slutningen af 20’erne.

Alma får min ansøgning, når de igen søger medarbejdere..

Tiden vil vise

Som altid når man laver et valg, så er der også et fravalg.

Mit største ‘problem’ i forhold til arbejdsmarkedet er, at jeg har et meget stort frihedsbehov og også et stort behov for at sidde i egne tanker/være mig selv/være alene uden nogen/noget at forholde sig til.

Det er jo svært at kombinere med et job, og derfor fravælger jeg temmelig sikkert kontorjobbet. Var det nu en 25-timers stilling, ville jeg nok tage kontorjobbet. Jeg finder 37-timer helt uoverskueligt..

Samtidig så er det jo også sådan, at man nyder friheden mere, når man har ikke har den til rådighed hele tiden…

Livet er paradoksalt… og modsætningsfyldt… 🙂

Efterlad en kommentar





Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.