Festen starter
Folk kommer myldrende, og der er en god stemning allerede fra start.
Bordene er dækket, maden er ankommet, og den står fint anrettet som buffet ovre ved de uvurderlige skakbrikker 😉
Jeg står med et glas hvidvin i hånden, og tager pænt imod alle gæsterne. De fleste af dem har jeg set en enkelt gang før, men der dukker også nogle helt nye ansigter op. Men jeg går ud fra at det er nogle Mogens har inviteret, haha….
Min tre bedste veninder
Jeg står og spejder efter dem, jeg har inviteret, Karina, Nanne og Lilliane. Kommer de dog ikke snart? Jeg står med et væld af fremmede mennesker omkring mig.
Nanne var min slyngveninde i 1. og 2. g, men vi blev ‘pludselig’ meget forskellige og gled fra hinanden. Dog ikke så meget at vi aldrig sås mere, men det blev Karina, der ligesom overtog pladsen efter Nanne.
Lilliane kommer ind i billedet via Nanne, da de to gik i folkeskoleklasse sammen.
Siden vi fire piger gik ud af gymnasiet har vi mødtes jævnligt, sådan cirka to – fire gange om året vil jeg skyde på.
Lilliane er jeg på det sidste begyndt at se mere til, efter hun fornyligt er blevet skilt. Vi er godt nok meget forskellige, men det fungerer. Egentlig synes jeg at hun måske snakker og afbryder en tand for meget, men så er det, at jeg godt kan finde på at sige til hende, at hendes taletid er opbrugt.
Det tager hun dog pænt 😉
Har også inviteret mine søskende
Og jeg har jo et par stykker, men alle er åbenbart optagede undtagen Jannica og Mikkel. Jannica er 1,5 år yngre end mig, og vi har delt fælles venner gennem hele vores ungdom, og d.d. deler vi stadig et par stykker.
De to plejer dog aldrig at komme til tiden, og jeg står stadig og føler mig lidt ved siden af mig selv, mellem alle de fremmede mennesker.
Men der kommer de heldigvis alle tre, både Karina, Nanne og Lilliane.
“Hvor er jeg glad for at se jer”, siger jeg og giver dem alle tre en ordentlig krammer og en velkomstdrink.
“Var det svært at finde”?, spørger jeg Karina.
“Nej, jeg havde to gode vejvisere med”, siger Karina, og kigger over på Nanne og Lilliane.
Nanne og Karina ville i øvrigt gerne have haft deres mænd med, men det kunne ikke lade sig gøre grundet selskabslokalets størrelse, der kun har plads til max. 30 mennesker.
Alle er efterhånden kommet, undtagen Kjersten og Jeppe
Det forhindrer os dog ikke i at gå til bords, og snart sidder vi mand/kvinde, mand/kvinde.
Jeg sidder ved siden af en, jeg ikke kender, og forsøger at konversere høfligt. Ikke en af mine spidskompetencer, men eh…… har altid gjort mit bedste…..men nok dumpet et par gange….
Jeg spørger ham, hvor han kender Mogens fra?
“Fra kollegiet på Amager”, svarer han og forsætter “Hørhuskollegiet”.
“Ah, så er du måske en af dem, der oplevede den falske Tjernobyl advarsel over jeres interne højttalersystem?”, siger jeg og spærrer øjnene op.
Den falske Tjernobyl advarsel
Mogens har ‘afsløret’ at han og et par gutter en aften i 1986 lige efter Tjernobyl katastrofen, havde siddet og drukket et par bajere. En af dem fik pludselig en sjov ide.
“Hvad med om vi indtaler en falsk alarm over det interne højttalersystem?”
Der var ikke langt fra tanke til action, så Mogens og gutterne gik i gang med at indtale en advarsel på bånd, der lød:
– Skyen fra Tjernobyl er drevet ind over København. Alle skal blive inden døre. Hold døre og vinduer lukket. Jeg gentager: Alle skal blive inden døre. Hold døre og vinduer lukket.
Derefter var det bare at koble sig på det interne højttalersystem, og bum. Alle på Hørhuskollegiet ville nu få den falske meddelelse via det indbyggede højttalersystem, der forbinder alle rum…. 😂
Mogens har efterfølgende fortalt, at folk blev MEGET bekymrede og at det egentlig ikke var så sjovt, som de havde forestillet sig, idet alle jo troede på det….. og blev sindssygt bekymrede for familie, venner, fremtiden osv. osv.
Så det der startede som en joke, og skulle have været sjovt, ja det endte i et par røde ører rundt omkring. Det fik dog ingen efterfølgende konsekvenser.
Jeg synes nu, at det er en sjov historie, og den er hermed foreviget 😬
Efter maden
Jeg kan se at snakken stadig går rundt omkring, og umiddelbart er der en rigtig god stemning. Karina sidder lige overfor mig, og vi snakker lidt løst henover bordet.
Nanne og Lilliane sidder ovre ved det andet bord, så jeg kan desværre ikke lige følge med herfra.
Dansen går i gang, og jeg ser til min store forbløffelse at Geo og Nanne er ude at danse… Mine øjne er ved at trille ud af hovedet, de to er bare så forskellige som nogen kan være. Det ser ud til at Geo gerne vil tættere på Nanne, men hun er godt gift, så det kan han helt sikkert godt glemme…
Pludselig står Kjersten og Jeppe i døren, de er over to timer for sent på den. Jeg går over og hilser på dem, og Mogens kommer også over. Han begynder dog at skælde ud på Kjersten, og siger at det overhovedet ikke ligner noget at komme så sent.
Kjersten begynder at komme med dårlige undskyldninger og jeg vælger at fortrække.
Jeg går over til Nanne og hun siger glad og grinende, at hende og Geo sad ved siden af hinanden under maden, og snakkede virkelig godt sammen. Under dansen havde Geo travlt med at forhøre sig om, hvorvidt det var hende, der var blevet skilt. Nanne havde så fortalt Geo, at det var Lilliane der lige var blevet skilt, hvorefter Geo så havde udbrudt nærmest med foragt, at hende var han da virkelig ikke interesseret i.
Derefter står både Nanne og jeg og griner højt. Det skyldes at Lilliane ofte er så selvhævdende, så selvglad og så bedrevidende, at vi nu faktisk står og fryder os lidt over, at Geo totalt afviser hende. Og nu kommer Karina over, og vil høre hvorfor vi griner sådan… Nanne fortæller ‘historien’ igen og vi griner og griner… lige indtil Lilliane også kommer.
Hun indtager straks hele scenen, som hun plejer og knævrer løs, helt som hun plejer. Det gider jeg ikke lige her til vores fest, så jeg undskylder mig med at jeg skal på toilettet. Det skal Karina åbenbart også. Mens vi går ud til toilettet, siger Karina, at Mogens bror Bjarke da ser ret godt ud.
“Nå”, siger jeg, “så byd ham op til dans”.
“Ah, er det ikke ham, der skal byde mig op?”
“Åh, kom nu Karina, don’t be shy”……