I starten følte jeg mig indespærret
Men nu trives jeg faktisk ret godt med stilhed og indespærring. Og nyder at jeg ikke behøver at lave aftaler med nogle, men bare kan være ‘mig selv’ og så samtidig føle at det er godt nok/helt okay.
Jeg vil nærmest gå så langt som til at sige, at jeg er begyndt at være mere i nuet, og det synes jeg er utroligt værdifuldt.
Hvor jeg før nærmest hele tiden følte, at der skulle ske noget, jeg skulle da ikke bare sidde her, ja så nyder jeg nu hvert sekund og føler ikke at jeg går glip af noget.
Jeg er ikke så social som jeg troede
Føler at hele situationen er befriende og afstressende for mig.
Jeg er selvfølgelig som alle andre nervøs for at blive smittet med Covid-19, men det fylder nærmest ingenting i min dagligdag.
Ved ikke hvorfor jeg havde det behov for at ‘styrte’ rundt, når det ofte dræner mig for energi, men jeg tror, at det hænger sammen med:
- at jeg da nødig ville gå glip af noget
- at det da kunne tænkes at jeg mødte nogle sjove mennesker, mennesker fra ‘fortiden’ eller måske endda en alien 😀
- at jeg ville fortryde, hvis jeg ikke tog med til ditten/dutten/datten
Jeg har brug for mere stilhed
Det er en af de ‘ting’, jeg indtil videre har fået ud af denne undtagelsessituation.
En af grundene til at jeg bliver drænet for energi, er, at det hele tiden forventes at man skal snakke…….Det føler jeg altså er virkelig virkelig anstrengende….
Det er selvfølgelig også derfor, jeg foretrækker at mine aftaler med andre, indeholder aktiviteter som foredrag, biograf, rundvisning o.l. Altså aktiviteter, der ikke fordrer konstant snak.
Læs også ‘Kan vi være stille sammen’
Stilhed er det nye sort
Det kan man allerede se nu! Flere tilbyder stilhedsretreats end nogensinde før.
Man kan håbe på at Corona situationen bidrager yderligere til at stilhed, det introverte, det eftertænksomme og det refleksive får meget mere plads.
Og at vi kan skrue ned for forbrugssamfundet, hamsterhjulet, materialismen og skabe et andet samfund på sigt.
Jeg håber og tror på, at det er muligt 🙏🏾❤️