Sådan sang De Gyldne Løver….
Det passer sååå godt på mig.
Jeg føler nemlig ikke, at jeg ligner den typiske kvinde. Og det giver selvfølgelig ikke mening at generalisere, men nu gør jeg det alligevel.
Man siger jo at kvinder eeeeelsker at snakke og ordne verdenssituationen, men der må jeg sige, at jeg falder helt udenfor.
Jeg har nemlig aldrig været en af de kvinder, der synes det at snakke i timevis er fedt…
Så når jeg skal mødes med mine veninder, så skal der helst ske et eller andet også, hvor man bruger sin krop eller gør noget aktivt som at gå en tur eller lignende.
Eller har et projekt sammen som at farve hår, bage en kage, male væggene eller lignende.. 🙂
At skulle sidde og snakke en hel aften er for mig udfordrende… og der opstår nemt det, jeg kalder et talepres, hvor jeg undervejs tænker, at hvad skal vi nu snakke om??
Kan kun være stille sammen med min samlever
Som det er nu, kan jeg kun være stille sammen med kæresten.
Og det kunne jeg godt tænke mig at ændre på. Men hvordan?
Det er noget, jeg har skrevet om før, men hvordan ‘få det indført’??? At der ikke behøver at være tale/kommunikation hele tiden.
Min slyngveninde fra gymnasiet Nanne, var een af de få kvinder, der ikke talte hele tiden. Jeg påpegede det engang for hende og sagde:
“Hvor er det dejligt at du ikke taler hele tiden”.
Hun kiggede simpelthen så overrasket på mig, og jeg kunne se, at det var meget mærkeligt for hende at høre…. men det var samtidig en positiv ‘overraskelse’ for hende, det kunne jeg se. Ingen tvivl om det.
Hvor vil jeg hen med dette indlæg?
Jeg vil hen til et sted, hvor det er ‘acceptabelt’ at der er tavshed ind imellem. Og at det ikke virker akavet…
For jeg har faktisk nogle/mange gange haft mindreværdskomplekser over at jeg ikke kunne levere en talestrøm – i hvert fald sammen med visse grupper/personer – uden at føle mig kedelig og uinteressant.
Det føler jeg dog ikke sammen med mine veninder, men det dræner mig meget, at der hele tiden skal tales. Især under spisning, for jeg spiser dræbende langsomt, og vil helst ikke tale med mad i munden….
Hermed også et slag for madro. Hvad blev der af det og hvorfor gik det ‘af mode’??
Kvinder behøver ikke være så alvorlige
Til sidst også en bøn til alle kvinder.
Vi behøver ikke at være så ‘alvorlige’ sammen, som vi tit er.
Jeg oplever det både med mine søstre og mine veninder, at vi ofte er åh så alvorlige sammen, hvor jeg synes at der skal være mere plads til leg, pjat, sjov og at ‘være åndssvage sammen’.
Som 85-årige Nadine Starr siger:
“Hvis jeg skulle leve mit liv om….
- Jeg ville turde gøre flere fejltagelser
- Jeg ville slappe mere af. Være mere smidig
- Jeg ville være enfoldig
- Jeg ville tage færre ting alvorligt
- Jeg ville tage flere chancer
- Jeg ville have flere oplevelser
- Jeg ville bestige bjerge og svømme over floder
- Jeg ville spise mere is og mindre bønner
- Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte”
Og jeg kan tilføje:
Jeg er jo stadig så ung… 😂
- Jeg vil grine meget mere, især af mig selv 🙂
- Jeg vil forkæle mig selv hver dag (det har jeg nu gjort længe)
- Jeg vil gå i mere farverigt tøj (øver mig)
- Jeg vil danse hver dag
- Jeg vil ‘sprænge’ mine grænser
- Jeg vil udfordre mig selv
- Jeg vil altså gå den Camino
- ….
Forsæt gerne listen 💖