Afrejsetidspunktet nærmer sig
Mogens er taget på arbejde, og jeg sidder og tænker tilbage. Det er gået over al forventning med Mogens og mig. Og jeg ved, at jeg kommer til at savne ham meget, når jeg sidder i flyet på vej tilbage til Danmark. Det er allerede i morgen…
Pokkers også, tænker jeg et eller andet sted, nu er det endelig lykkedes for os, og så er Mogens på den anden side af jordkloden.
Jeg spørger ind til det over frokosten og siger, at jeg synes to år i Afrika er lang tid. Meget lang tid. Jeg har jo et arbejde at passe, og kan ikke bare tage fri, når jeg har lyst. Mogens fortæller så, at han har en slags prøveperiode til maj næste år.
“Så det er altså muligt at korte forløbet i Afrika ned?”
“Ja,” siger Mogens.
Jeg sidder så samtidig og tænker, at jeg da nødig vil være den, der skal bestemme, hvor længe Mogens kommer til at opholde sig i Mozambique.
“Jeg synes vi skal se tiden an, og se, hvad der sker. Du kan, jeg mener, du skal komme og besøge mig,” siger Mogens med et kæmpe stort smil, “og jeg kommer snart hjem på en lang juleferie.”
Sidste aften i Maputo
Mogens synes vi skal besøge byens sushi restaurant. Ja, tænk at der anno 2002 findes en sushi restaurant i Maputo.
“Jamen, er det ikke det med en risbolle og rå fisk? Det ved jeg ikke liiiige, om er noget for mig…”
1 time efter sidder jeg med de her tang kræmmerhuse. De smager faktisk helt okay.
Her sidste aften er vi lidt stille. Jeg sidder og tænker på alle de fede oplevelser, vi har haft sammen. Jeg kan helt uden at overdrive sige, at jeg har haft mit livs bedste ferie so far.
Alle ingredienser for at have den fedeste ferie ever har så også været til stede; kærlighedens rus, masser af sex, eksotiske oplevelser og et tilpas stort element af spænding, luksus, cocktails og lækker mad.
Jeg føler mig stadig overvældet af det hele. Først og fremmest over Mogens og mig 🙂 men også det fantastiske dyreliv, naturen, den røde jord, afrikanerne og kontrasterne mellem dem og os.
I lufthavnen
Mogens og jeg er på vej til lufthavnen. Der er ca. ½ times kørsel til lufthavnen i Maputo. Jo nærmere vi kommer lufthavnen, jo mere slum og fattige mennesker i sigte.
Jeg tænker, at det må være SÅ mærkeligt at være afrikaner, være bosiddende i et slumkvarter og sidde og kigge op på alle de fly, der dagligt letter og lander. Vel vidende at måske havner man aldrig selv i et af dem. Virkelig et paradoks – at være så tæt på og samtidig så langt fra…
Der bliver ikke vekslet mange ord mellem os på turen til lufthavnen, for nu går der en hel måned, før vi ses igen. Næste gang bliver i København.
“Flyver du over Hamborg eller Frankfurt?”
“Frankfurt.”
Min rute er denne:
- Maputo til Johannesburg
- Johannesburg til Frankfurt
- Frankfurt til København
En rejse, der varer ca. 16 timer!
Mogens er med mig i lufthavnen helt til sidste minut og vi kysser, som skulle vi aldrig ses igen. At der står et hav af mennesker omkring os, ænser vi slet ikke.
Jeg undgår ikke at fælde en lille tåre over, at vi først skal ses igen om fire uger. Mogens kæmper også med tårerne…