Mødet med svigerfamilien
Alt i alt er det gået godt, og jeg er bare glad for, at det første møde med svigerfamilien er overstået – for nu.
Juleaften er om et par dage, og det er efterhånden blevet en aften, der bare skal overstås for mit vedkommende. Synes ikke at den har været specielt hyggelig efter at min far døde i 1993. Og jeg kommer uvægerligt til at tænke på ham, især i julehøjtiden.
Far og Ingegjerd fanget i en hyggestund i haven
Far og Ingegjerd (min fars dame) gjorde meget ud af det, når vi besøgte dem og vi følte os virkelig kræset om. Os fire piger/fars fire døtre.
Juleaften var selvfølgelig ingen undtagelse, her var der virkelig disket op med alverdens lækre sager, langtidsstegt and og hjemmebagt finskbrød, for nu lige at nævne mine favoritter.. 👌😍 og stuebordet var derudover proppet med konfekt, frugt og nødder.
Selvom Ingegjerd faktisk mange gange irriterede os, fordi hun altid snakkede som et vandfald, og vi egentlig meget hellere ville snakke med vores FAR, ja, så sås vi jævnligt. Nok cirka en gang om måneden, og vi var altid velkomne, så jeg vil ikke undlade at sige, at sød og betænksom var hun også.
Når jeg ser tilbage, så havde vi et godt sammenhold i familien dengang. Det har desværre ændret sig noget efterfølgende, og det tror jeg altid det gør, når en eller begge forældre er væk, øv… Nå, det var dengang…
Tilbage til nu, december 2002
Mogens og jeg tager til hver vores familie, min mutti er her heldigvis stadig. Mogens skal op til sin søster i Vejby.
Vi har self købt gaver til hinanden, og jeg har fået to gaver af Mogens med til juleaften hos min mor. Vi har aftalt at åbne gaverne, der hvor vi er og så sms’se sammen lige bagefter.
Jeg synes det var svært at købe gave til Mogens, og det endte med en bog, skrevet af yndlingsfilosoffen Michel Foucault, som han havde ønsket sig plus en deodorant. Nok ikke særligt opfindsomt…
Men Mogens bliver kisteglad for bogen, og som han skriver i uddraget af en sms senere:
“Den glæder jeg mig virkelig til at læse. Tusind kys og kram! Jeg elsker dig ❤️”
Nattog til Venus – de bedste sange!
Jeg har fået en kjole fra Noa Noa, et brand som jeg for tiden er ret begejstret for, fordi jeg synes at meget af deres tøj ikke ligner alle andres! + en cd med Anne Linnet.
Min ultimativt største forelskelse i en kvinde på den ultra platoniske måde. Jeg har altid synes, hun er en ‘fed’ person, fordi hun gør hvad der passer hende, følger sine lyster og aldrig har været bange for at skille sig ud.
Mogens er knap så begejstret for hende.. jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, han synes, at hun er for meget.
Nytårsaften 2003
Julen er overstået og nu kan vi slappe af, nyde hinanden og glæde os til nytårsaften, som vi skal holde sammen med et af Mogens’ vennepar. Det bliver bare os fire, og det lyder skide hyggeligt, synes jeg.
Kjersten og Jeppe hedder de, og i aften skal vi nytårs-feste på Frederiksberg i et hus, hvor parret bor på 1. salen.
Mogens kender Kjersten fra Universitetet, og i en periode sås de ret ofte, og tit sammen med flere af Mogens’ øvrige venner fra Københavns Universitet.
Jeg spørger hvad de laver, og Mogens fortæller, at Kjersten arbejder som pædagog og Jeppe studerer koreografi.
“Så det er Kjersten, der henter pengene hjem pt.?”, spørger jeg Mogens.
“Ja, men Jeppe får vist noget SU. De har også en datter sammen.”
“Hvor længe har de kendt hinanden?”
“Det ved jeg ikke, men datteren er omkring en 6 – 7 år.”
Nytårsaften 2003
Klokken nærmer sig 17.30, og vi drikker lige et glas vin sammen for at komme i stemning, før vi skal afsted.
Og wauw, de bor altså bare super lækkert, konstaterer jeg en halv time efter, med en totalt charmerende terrasse ud mod gaden, perfekt til aftenens fyrværkeri senere. Det er ren optur, det her!
Kan mærke efter et glas champagne, at vi fire har en god kemi, og jeg kan lide både Kjersten og Jeppe. Samtalen flyder let. Stemningen er god og for helvede hvor er det bare fedt det hele lige nu.
Geo kommer til middag
Før Mogens tager til Mozambique igen, skal vi have en gammel ven til middag, Geo hedder han. Geo er også en af Mogens venner fra Københavns Universitet, og en af hans bedste venner, kan jeg forstå.
Geo er single, har et barn, og er matematiklærer på Teknisk Handelsskole. Han kommer snart og jeg tænker at vi starter med et glas vin til lige at tage nerverne 😉
Det viser sig, at Geo også har noget vin med, så vi kommer da ikke til at gå tørstige i seng.
Efter de første indledende bemærkninger, og lidt Afrika snak, går snakken om løst og fast. Mogens fortæller, at vi har tænkt os at holde en fest i anledning af vores kærestestatus i begyndelsen af februar, før han tager afsted igen.
Et par timer efter begynder diskussionen så om, hvem der skal med til festen. Navne flyver frem og tilbage, og det går der lang tid med.
Det er skide hyggeligt, men Geo nævner ofte en kvinde med navnet Sulejma, og Mogens nikker helt overstadigt. Det gentager sig flere gange, og Geo begynder nu at lave ‘store bryster bevægelsen’, hver gang han nævner Sulejma og jeg begynder for alvor at blive irriteret….
Jeg ved godt, at det er noget mandehørm og at hende Sulejma slet ikke findes, men indvendigt bliver jeg ret irriteret over at ‘skulle konfronteres’ med store bryster, når nu mine egne klassificeres som små og at jeg derudover godt selv kunne tænke mig, at mine egne bryster var større…
Ku’ de ikke gemme den slags mande-LORTE-hørm til de stunder, hvor jeg ikke er der??
Jeg ender med at blive halvsur, og brokke mig (vi har drukket alt alt for meget! og det er sent). Geo skrider, Mogens går ud og siger farvel, og kommer ind nogle minutter senere med desillusionerede øjne…
Og så begynder han at skabe sig……
Med andre ord vores første skænderi er startet!