Te-Salonen (min månedlige televerandør) har sendt et nyhedsbrev ud med opskrifter på iste.
Og jeg synes, at de ser så gode ud, at jeg vil dele dem her 😉
Jeg har ikke selv prøvet dem endnu, men når jeg gør, kommer du til at høre om det.
Hvis du vil læse om den seneste te fra Te-Salonen, deriblandt min vurdering, så klik her.
Nu til iste nr. 1, som er den nemmeste og hurtigste at lave, og jeg regner med allerede at afprøve den her i weekenden.
Du kan også øve dig på at lave den perfekte iste, så du har den klar til den næste lune sommerdag, som forhåbentlig snart rammer lille Danmark igen.
Det har jeg i al fald tænkt mig ♥
Iste nr. 1 med lime
Jeg anbefaler, at du prøver med en Earl Grey te her. Ellers din yndlingste.
- Start med at brygge teen som det første og lad den trække i 5 – 7 minutter, så den får masser af smag.
- Fyld et glas med isterninger og et par friske limeskiver, pres gerne lidt af saften udover isterningerne.
- Hæld derefter den færdigbryggede te i glasset, så den varme te får et kulde chok.
- Tilsæt evt. noget sukker eller honning, rør rundt og server!
Iste nr. 2 med friske ferskner
Her ville en lækker hvid te gøre sig godt. Eller din yndlingste.
- Start med at brygge teen som det første og lad den trække i 5 – 7 minutter, så den får masser af smag.
- Lad den friskbryggede te køle lidt, hvorefter du tilsætter saft fra en presset citron – smag til, så du rammer den rette mængde.
- Tilsæt friske mynteblade og lad teen trække lidt mere, stil den i køleskabet imens, du laver ferskernerne.
- Imens skærer du ferskner ud (antal afhænger af, hvor stor en portion, du laver). Fjern sten og put fersknerne i en blender og tilsat 100-200 ml. kold vand og blend til en cremet masse. Sigt derefter massen for at fjerne frugtkødet.
- Tag den færdigbryggede te ud af køleskabet, hæld den sammen med fersken-blandingen og brug et piskeris til at røre det hele godt sammen.
- Herefter kan du servere isteen i glas med masser af knuste isterninger.
Iste nr. 3 med citron, mynte og jordbær
Tænker grøn te her, en sencha te for eksempel. Eller din yndlingste.
- Start med at brygge teen som det første og lad den trække i 5 – 7 minutter, så den får masser af smag.
- Pres saften af en 1/2 citron ud i et glas med knuste isterninger
- Tilsæt herefter en masse, friske mynteblade, nogle jordbær og en smule honning
- Hæld derefter den varme te i glasset med isterninger, mynteblade, jordbær og honning.
- Rør rundt og server med en frisk skive citron på glasset.
God fornøjelse med det.
Jeg håber, at du finder din favorit iste ♥