Stiller du et spørgsmål, får du ofte to svar
Og hvilken et af dem, skal du gå videre med? Det er et issue, jeg har ‘kæmpet’ med længe.
Jeg har altid været i tvivl om, hvorvidt det nu var egne tanker eller mit højere selv (sjæl), der svarede.
Og usikkerheden omkring hvad der så var bedst at gøre, har fyldt urimeligt meget i mit hoved og bevirket at jeg er blevet, der hvor jeg nu var.
Metode 1
Men der er en nem måde (faktisk to), du kan bruge, når du skal skelne de to stemmer fra hinanden.
Når din sjæl svarer, kommer svaret altid lynhurtigt, kort og præcist.
Det andet svar der kommer ca. 5 sekunder efter, er fra din fornuft/dit ego. Svaret der kommer her, er i reglen langt, fyldt med ord og argumenter frem og tilbage. Dette svar virker ofte langt mere overbevisende, fordi det er rationelt, forklarende og fornuftbaseret.
Men lad dig ikke narre, din intuition/sjæl ved altid bedst.
Derfor: Lyt, stol på og gå med det første svar. Også selvom det kræver en vis portion mod.
Metode 2
Den anden metode du kan bruge, er at lægge mærke til, hvordan din krop reagerer. Bliver du nærmest opstemt/opløftet af det svar, du får, mærker gåsehud eller sug i maven, ja så kan du være sikker på, at det pågældende svar er det svar, du skal gå efter.
Personligt giver min krop ikke så mange signaler, eller også bemærker jeg dem ikke, så for mig er det den første metode, der virker bedst.
Spørgsmålet er så om man tør lytte, tro og handle på det?
Hvad kan du bruge disse metoder til
Til alt, lige fra helt enkle tvivlstilfælde til skillevejs-lignende spørgsmål, som fx:
‘Skal jeg flytte?’
‘Skal jeg skrive til ham/hende, jeg mistede kontakten med?’
‘Skal jeg søge nyt job?’
Det første og lynhurtige svar, der kommer til dig – som nævnt i metode 1 – er altid det svar, du ‘skal’ gå efter, selvom det ofte kan vise sig at være det svar, der måske skræmmer dig mest….
Kilde: Clairvoyant Heidi Branth Sagos