- På besøg hos Belinda og se lige hvilken bog, hun har fundet på loppemarked… Samme aften får jeg at vide, at alle hendes kærester har haft sådanne nogle flotte ‘kaloriusser’ 😂😂😂
- Når jeg skal aflevere flasker og glas til flaskecontaineren, sniger jeg mig altid afsted og prøver at gøre mig usynlig. Vi har nemlig ingen flaskecontainer her i andelsforeningen, og derfor bruger jeg nabo-andelsforeningens, hvilket vi egentlig ikke må, fordi den så bliver hurtigere fyldt…. Don’t tell anyone, tsk.. tsk….
- En fyr, der nok er godt og vel 15-20 år yngre end mig, flirter med mig. Kan det blive bedre? 🙂
- Under frokosten på arbejdet bliver jeg helt eksalteret over at finde en blomst i maden. Tak, Meyer 👏❤️ Samtidig føles det som at være på restaurant hver dag. Så lækker er maden, og så mange forskellige anretninger er der hver evig eneste dag. Fantastisk, og så til kun 20,- kr. pr. dag.
-
Til koncert med Joakim Lykke i privat have i Skovlunde. Fed aften, som dog ville have været endnu federe, hvis arrangøren ikke havde vimset rundt og snakket med gæsterne under koncerten. Forstår kvinder ikke, at de skal holde kæft, når der er koncert 😂
- Lærte penduleringens kunst her i weekenden, og får nu svar på ALT…
- INGEN hjemmearbejdsdage på grund af oplæring i slutafregning i denne uge, og jeg er ved at gå til af træthed, mental overanstrengelse og mangel på alenetid…. Hvem vil smadres? 😄
- Når jeg kigger ud af vinduerne herhjemme, bliver jeg hele tiden mindet om, at de trænger til at blive pudset, ææææævvvvvvvvvvvvvv……..
-
Pustede en ballon hårdt op med henblik på at sende den lige i hovedet på manden, hvorefter den få sekunder senere sprang lige i hovedet på mig med et ordentligt brag…
- Min lokale Irma er blevet ombygget, så den er mere indbydende, og det synes nogle mennesker sikkert er super lækkert. Jeg, derimod, er ‘pissed’ over, at der er blevet flyttet rundt på alting, så jeg næsten intet kan finde længere. Kun frugt og grønt har deres sædvanlige plads, suk….. 😉