Til dine søndagsstunder

Inspirationskilde til din søndag

Udvid din horisont og dit musikrepertoire. Måske finder du noget ‘ny’ yndlingsmusik, du kan høre 100 gange om dagen, som jeg har for vane med, hvis jeg har fundet et nyt favorit nummer 🙂

Ikke at jeg har meget fritid for øjeblikket, nu hvor jeg er i et 37 timers forhold med vikarbureauet Moment.

Men pengene er gode, og lige nu er det det, der tæller.

Kraftwerk – Man-Machine

Fantastisk musik, som er indspillet i 1978! Lang tid før jeg blev født 😂

Kraftwerk, der blev dannet i 1968, udviklede sig til et lidt usædvanligt koncept, der skulle illustrere opgøret mellem mennesker og maskiner. De musikalske idéer er derfor hentet fra både transport- og maskinlyde.

Elektroniske instrumenter bygger i høj grad Kraftwerks musik op, og til vokaldelen er der ofte anvendt vocodere, som jeg synes lyder både fantastisk og feeedt…..

Gennembruddet for Kraftwerk kom i 1974 med Autobahn, efterfulgt af album som Trans Europe Express, Radio Activity og The Man Machine.

Du kan høre Man-Machine her.

Surviving Death

Surviving Death kører på netflix og fortæller de gribende historier om mennesker, der har prøvet at blive erklæret døde – kun for at blive genoplivet af medicin eller et mirakel.

Det er en dokumentar serie, hvor begivenhederne er ‘genskabt’ visuelt, så du kan se de skræmmende oplevelser, når de udfolder sig.

Serien omhandler alt lige fra reinkarnation til nærdødsoplevelser, og er baseret på bogen Surviving Death fra 2017 af journalisten og den paranormale entusiast Leslie Kean.

Super spændende.

Aftenteen

Som jeg drikker meget af for tiden, er Tante T’s Rooibush Havtorn. Desværre ikke økologisk….

Rooibos Havtorn er en kombi mellem Rooibos og syrlig havtorn. Der er tilsat noget creme aroma, som gør teen til en nærmest karamelagtig oplevelse.

Vil du læse mere om Rooibos, som stammer fra en sydafrikansk busk, så klikker du her.

Den er derudover naturligt koffeinfri, så du kan drikke den på alle tider af døgnet.

Et ekstra plus er, at Rooibos også er rig på enzymet ‘superoxiddismutase’ forkortet ‘sod’. Dette enzym er nødvendigt for, at kroppen kan producere sunde hudproducerende celler.

Det er da værd at tage med 🙂

Er du ved at tænke dig til døde over en eller anden…

Så prøv Lisbet Skytte, fundet på facebook.

Hun tilbyder for kun 30,- kr. at ‘læse’ relationen mellem dig og et andet menneske. Du skal blot have navnet på den person, du vil undersøge, sende 30,- kr. via mobilepay, og så har du svaret 🙂

Søg på Amazing Univers på facebook eller klik her. Man skal muligvis melde sig ind i hendes gruppe først.

God solrig søndag ❤️👏

 

Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.