Koffein i te? Eller er det tein?

Koffein eller tein

Vidste du heller ikke, at der faktisk er koffein i al te, der kommer fra tebusken Camellia Sinensis? Og at det faktisk er samme ‘stof’, som det der er i kaffen.

Jeg har googlet mig frem til nedenstående forklaring:

‘Koffein findes naturligt i forskellige planter som fx tebusken, kaffefrøet og i kolanødder. Tidligere troede man, at der var tale om forskellige stoffer. Derfor blev koffein i kaffebønner kaldt for koffein, mens det i te blev kaldt for tein.

Det var først da den kemiske struktur af molekylerne blev bestemt, at man blev klar over, at det drejede sig om det samme stof.’

Koffein og virkninger

hjerne1En kop te indeholder cirka halvt så meget koffein som en kop kaffe. Men nok til at det giver en opkvikkende effekt på hjernen.

Fordelen ved det lavere indhold af koffein i te er, at man ikke så let får for meget. For selvom der er positive virkninger af koffein, er der også negative som fx hjertebanken og indre uro.

Problemet med koffein er at det let kan føre til overstimulering af hjernen. Så kaffen gør dig vågen, men også anspændt…

For mit eget vedkommende får jeg uro i kroppen, når jeg drikker kaffe. Så no coffee for me, selvom jeg egentlig godt kan lide en enkelt kop en gang imellem.

Stress, angst og søvnbesvær kan være tegn på, at du drikker for meget kaffe.

En kop kaffe indeholder ca. 80 mg koffein pr. kop. Til sammenligning indeholder en kop sort te ca. 40 mg koffein pr. kop, en kop grøn te ca. 10 mg koffein pr. kop.

Derudover indeholder te stoffet ‘L-theanin’, et fantastisk stof, der på en og samme tid, gør dig både afslappet og fokuseret. Læs meget mere om ‘L-theanin’, klik her.

Hold kaffefri med te

kaffebønnerForskning har vist, at L-theanin reducerer både de psykologiske og de fysiologiske tegn på stress hos mennesker, der udsættes for mentalt stress.

L-theanin styrker også immunforsvaret.

For meget koffein gør det derimod svært for organismen at stresse helt ned. Først efter 10 – 15 timer er der så lidt koffein tilbage i kroppen, at det ikke længere har nogen effekt.

Det kan måles ved, at stresshormonet kortisol (som produceres døgnet rundt), er konstant forhøjet, hvis man doper sig med kaffe hele dagen.

Læs mit indlæg om L-theanin, klik her.

Effekten af L-theanin

Te indeholder som nævnt mindre koffein end kaffe pr. kop, og L-theanin afbalancerer effekten af koffein på hjernen. Det er derfor, den stimulerende effekt af to kopper sort te, føles helt anderledes end en kop sort kaffe, selv om koffeinindholdet er det samme. Man kan dog ikke forvente, at kommerciel lavkvalitetste indeholder L-theanin.

L-theanins afbalancerende effekt er også forklaringen på, hvorfor mange godt kan sove, selv om de har drukket sort te, men ikke når de har drukket kaffe for tæt på sengetid.

Matcha te, hvid højkvalitets te, grøn højkvalitets te og darjeeling te, er alle spækket med L-theanin.

 

Efterlad en kommentar