Mine søskende og jeg var på loppemarked i går, ikke som købere, men som sælgere. Vi synes det er så hyggelig en begivenhed, at vi nu er begyndt at gøre det et par gange om året.
Det startede med et giga stort dødsbo. Et familiemedlem var samler (af alt nærmest), og elskede at erhverve sig netop det sidste nye elektronik, og gerne i flere forskellige udgaver.
Han var tillige møntsamler, plade- og cd-samler, indehaver af alt i værktøj til hus og have og kunne også lide antikke ting og pyntegenstande. Og han smed aldrig noget ud.
Da vi ryddede hans lejlighed, var det til at starte med kun muligt at gå en bestemt rute gennem stuen, for al gulvplads var ‘taget’. Fyldt med ting og sager helt op til loftet. Vi fik smidt meget ud, men også solgt en hel del via ‘Den Blå Avis’, facebook og senere blev det loppemarkeder.
Vi er blevet ført tættere sammen
Jeg vil næsten sige, at det har ført mine søskende og jeg tættere sammen det her dødsfald.
For hvert dødsfald, sker der det for mig (og alle andre sikkert), at jeg bliver mindet om at jeg heller ikke selv er udødelig. Ja, jeg glemmer det heldigvis nogle gange i lange perioder..
Det er stadig en ret mærkelig og ubehagelig tanke, at vi bliver hentet en for en… selvom det jo er helt naturligt og har været sådan altid…
Så os, der heldigvis stadig er her, bliver gladere og gladere for hinanden, for vi kan jo se, at familien skrumper ind i den høje ende.
Dødsboet er næsten ‘væk’ nu, så det er eget ‘arvegods’, vi sælger. Vi får samtidig ryddet op derhjemme og har nogle virkelig hyggelige timer sammen ♥
PS. endnu et plus, er at jeg får solgt noget af den te, der ikke lige er faldet i min smag… 😉
Så er der te fra Kusmi
Jeg ved ikke, om du kan huske at jeg var i Stockholm og købe en masse te, deriblandt te fra ‘blærede’ Kusmi, læs tidligere indlæg, klik her.
‘Blærede’ fordi Kusmis te smager virkelig fantastisk. Smag en af deres teer og du bliver overbevist. Selv er jeg overrasket over, at brevteer kan smage SÅ godt.
Jeg vil præsentere tre af Kusmis brevteer her:
Prince Wladimir
Den har jeg glædet mig til at smage, fordi flere Amazon brugere har rost den til skyerne.
Det er en sort Earl Grey te, der er smagt til med citrusfrugter, orange, kanel, vanilje og krydderier.
Jeg tilmelder mig fanskaren på Amazon, for jeg synes også, det er en meget velsmagende Earl Grey te, der heller ikke er det mindste bitter.
Den er skabt i 1888, og fremstillet som en hyldest til Prins Vladimir, der ville forene Rusland under én religion.
Ginger Lemon green tea
Så er der kinesisk grøn te smagt til med ingefær og citron.
Uhm, lækker smag og jeg synes til dato, at det er den eneste citron-ingefær te, der kan konkurrere med Perch’s lækre ‘Grøn Citron Ingefær The’.
Jeg sidder bare og ønsker, at den havde været økologisk også…
Men det er vist ikke noget, Kusmi går så meget op i, så vidt jeg kan se. Jeg håber, det kommer.
På Amazon får denne te mange stjerner, og en bruger skriver, at søger du forandring fra grøn te med jasmin, så kunne du prøve denne her ginger lemon. Hermed er rådet givet videre 🙂
Strawberry green tea
En grøn te med jordbær flauvorings, selvfølgelig pakket fint ind i et rødt tebrev. Det er jeg også vild med. Indpakningen betyder meget, synes jeg.
Jeg har vist aldrig smag grøn te med jordbær smag, så det ser jeg lidt frem til…
Der er ikke nogle tørrede jordbærstykker i den, så det hele er tilsat aroma. Den smager dog godt og man fornemmer også de ‘ikke eksisterende’ jordbær, men det bliver ikke en te, jeg selv ville købe.
Kusmis Ginger Lemon green tea er teen, der gør mest indtryk, uhm…. den kunne jeg godt tænke mig at have på mit (lille) telager 😉
Så blev det søndag aften – nyd den sammen med dejlig te ♥ det gør jeg.