Berlins bunkere og den sidste kop te

Dag 3 i Berlin

berlin_unterweltenHvad med en tur igennem en bunker fra 2. Verdenskrig? Turen varer ca. to timer.

Den bliver endda tilbudt på dansk, ser jeg.

Jeg læser videre:

Berlin var hjertet af Det Tredje Rige, og derfor et af de vigtigste mål for de allieredes bombe angreb under 2. Verdenskrig. Du kan sammen med vores guider opleve en af de få autentiske bunkere, der stadig findes i Berlin. Du vil blandt andet høre om, hvordan Berlinernes liv blev præget af de luftangreb, der ødelagde op til 80 % af byens centrum.

Som du nu vil se, endte vi:

I bunkeren med en spooky tysker

Berlin-Berliner-UnterweltenVi var 9 danskere i gruppen og på slaget 13, kom vores guide, en ung dansk kvinde i trediverne. Med sig havde hun en virkelig spooky tysk kvinde – som hun forklarede –  skulle holde øje med, at ingen fra gruppen pludselig fik lyst til at gå på egen hånd. For folk kunne ikke finde tilbage til gruppen igen, men hvad værre var:

De kunne heller ikke finde ud og op af bunkeren igen…

Så hun var ikke med for sjov, vores spooky ‘bagstopper’. Tænk at det ikke engang har været nok at sige til voksne mennesker, at de IKKE må forlade gruppen og heller ikke liiiige se efter, hvad der dog kunne være rundt om næste hjørne….

Nej, det har vist sig at være bydende nødvendigt med en ‘bagstopper’ på hver eneste rundvisning året rundt. Nok det mærkeligste job ever. Gad vidst hvad sådan en får i timeløn?

Hun var lidt af en ‘weirdo’ at se på, vores bagstopper. Hende ville jeg da nødig ende i bunkeren med, for hun mindede mig om en, jeg har set i en gyserfilm engang.

horror-scaryEt lille spidst ansigt, mørkt kortklippet hår, briller og et besynderligt udtryk i øjnene…

Ser hende stadig for mig med en saks i hånden på afveje….

Vores guide (som så mere normal ud) var en fremragende fortæller, og levende og engageret fortalte hun, hvordan den tyske regering i forbindelse med 2. verdenskrig havde forberedt sit folk på de kommende invasioner, blandt andet ved at lave familiespil, der viste folket, hvordan de skulle forholde sig under luftangreb.

Du hører også om andre sider af Berlin gennem 150 år og via rundvisningen i de skæve rum og passager ser du også utallige udstillingsstykker fra krigens tid.

Vi kedede os ikke et sekund under rundvisningen, og turen vekslede mellem at stå, gå og sidde. Thumbs up 😀

Link til Berliner Unterwelten, klik her.

Fra bunker til tehus

entrance-chen-che-berlin

Efter at have været nede i den kolde bunker i to timer, glædede vi os til noget ‘hot’. Herren spurgte:

-‘Hvor langt vi nu skulle gå for at komme til te hos Chen Che’? 

Jeg underdrev lidt og svarede:

-‘Det tager nok kun fem minutter’.

Herren så ikke helt overbevist ud og kiggede mistænksomt på mig…

Han tjekkede det ud på google maps. Med google maps så det let ud at finde Chen Che med adressen Rosenthaler Strasse 13, Berlin Mitte.

Vi formåede dog at gå langt ned af en gade den forkerte vej, før herren opdagede at noget var galt. Problemet med google maps er, at man jo ikke ved man går forkert, før man begynder at gå.

Det er i al fald herrens forklaring…

Men jeg er kun glad for at få motion, så mig generer det overhovedet ikke med et par omveje – herren derimod….

chen-che-entrancehan havde nok set sur ud i mindst 500 meters tid, vil jeg tro, før Google maps stoppede ham… 😉

Vi var fremme.

Igennem denne port, der mundede ud i en meget charmerende gårdhave med bambus og en dam med guldfisk, lå Chen Che.

Herren skød et skide godt billede af gårdhaven i tusmørke. Klik for at forstørre.

Indenfor hos Chen Che

chenche_indretningChen Che er både tehus og vietnamesisk restaurant. Oversat fra vietnamesisk betyder Chen Che ‘en skål fyldt med delikatesser’.

Stemningen i Chen Che var god og der var stuvende fuldt, da vi ankom torsdag aften mellem jul og nytår. Den mandlige tjener bad os vente lidt, for alle borde var optagede.

rumdeler_chencheEfter et kvarters tid, blev vi seated ved et af langbordene, og tjeneren satte denne fantastiske blomst på bordet, for at give os følelsen af lidt tosomhed.

Samtidig fik vi stukket dette smukke menukort i hånden. Der lå puder rundt omkring på træbænkene syet af samme stof.

chen-che-menuTe-menukortet var overvældende, men det skal det jo også være i et tehus. Husker ikke om der var syv eller otte sider med te?

Vi bestemte os for en ingefær te og den kom hurtigt på bordet. Den var bare SÅ indbydende at se på. Og smagte intet mindre end fantastisk.

chen-che-ginger-teaDen charmerende tjener:

– Vi lader vores ingefær te stå og simre, så alle smagsstoffer får fuld mulighed for at udfolde sig.

Og wauw, ingefær teen hos Chen Che er helt uden sidestykke. Som tedrikker vil du falde i svime over denne te.

Mulighederne for at få te her overgik langt min fantasi. Og min fantasi er ellers ret god 😉

Du kunne for eksempel få:

  • Vild passionsfrugt te
  • Shiso te (Shiso er en asiatisk krydderurt i familie med mynte) eller
  • Blue-butterfly-chen-cheBlue Butterfly te (kronbladene fra den smukke blå busk her)

For bare at nævne nogle af de mest særprægede ♥

Shiso teen skulle jeg selvfølgelig smage, for jeg elsker shiso, og har smagt det i forbindelse med et måltid mad på restaurant Banzai, København. Min shiso te præsenterede sig ligeså smukt som ingefærteen og smagte helt som den skulle, nemlig af shiso, men jeg må sige, at jeg foretrækker shiso i maden.

Retter fra det nordvietnamesiske køkken

Vi var hundesultne efter vores lange gåtur og bladrede intenst rundt i menukortet. Chen Che’s retter er baseret på opskrifter fra det nordvietnamesiske køkken, overleveret gennem generationer. Maden tilberedes og koges i ler-gryder, som de også gør det på landet i Vietnam.

På menukortet finder du blandt andet karry-kylling i kokos, risnudelsalat, risburger med tofu, dim sum osv.

chen-che-dinnerVi fik hver vores ler-gryde med ris, herrens med kylling, og min vegetarisk med omelet stykker i. Lækkert og med masser af frisk grønt i.

Det er et helt utroligt godt valg Chen Che, hvis du er vegetar eller veganer. Priserne er lave og portionerne store.

Personalet havde ikke så meget tid til small talk, og det var lidt ærgerligt. Men vi fik at vide, at Chen Che havde haft dette sted i ca. 7 år, og det gik tydeligvis rigtig godt for dem.

Afternoon tea

chen-che-afternoon-teaOm eftermiddagen mellem kl. 15 – 18 hver dag tilbyder Chen Che Afternoon tea, hvor du får grøn sencha te serveret sammen med tre delikatesser.

Med teen følger:

  • Wonton med krabbekød eller tofu,
  • Sojabønner mixet med kokos indsvøbt i bananblad,
  • Banankage med peanuts og chokoladecreme.

Uhm, vi har noget at glæde os til, næste gang vi besøger Chen Che ♥

Tilbage til Rosenthaler Strasse

Du skal huske spraydåsen med maling, når du går rundt her, for måske får du lyst til at ‘lave en Banksy’. Rosenthaler Strasse er nemlig stedet for ‘street-art’, som Berlin er så berømt for. Mange gadekunstnere har sat deres aftryk her, deriblandt Banksy og The London Police gruppe.

PÅ GENSYN, BERLIN!

Efterlad en kommentar