Godnat te til alle typer

Fem forskellige godnat teer

Der er mange, der ikke ved, at traditionel te indeholder koffein. Derfor kan du ikke altid drikke en kop te inden sengetid med god ‘samvittighed’, og slet ikke hvis du er meget følsom overfor koffein.

I denne artikel kan du blive klogere på fem forskellige typer te, der alle med fordel kan drikkes om aftenen, da ingen af dem indeholder koffein. Jeg har sat dokumenterede links på dem alle.

Græsk bjergte (den luksuriøse)

græsk-bjergte

Græsk Bjergte

Det er måske svært at se det luksusprægede i en bjergplante, der vokser vildt, bare skal plukkes og så ned i en kop med skoldhedt vand. Det er så også mere prisen, jeg tænker på 😉

Græsk bjergte er nemlig ikke helt billig, og slet ikke hvis du køber den økologiske version. Som jeg plejer, anbefaler jeg dig at købe økologisk, fordi økologisk dyrkede planter indeholder flere næringsstoffer end konventionelt dyrkede.

Den græske bjergte er ‘naturligvis’ koffeinfri og alle dele af stænglen kan bruges til at lave te. Teen er rig på antioxidanter og jern, så kom eventuelt også et skvat citronsaft i, da C-vitamin fremmer optagelsen af jern. Sød den med honning, eller drik den naturel.

Udover at kunne give dig ro og lindre mild angst, har teen ifølge forskere også en god effekt på forkølelse og influenza.

Græsk bjergte er ikke undersøgt så meget for dets søvn virkninger, men jeg bruger den selv som en af mine foretrukne godnat teer.

Køb den hos Sing Tehus.

Kamillete (den traditionelle)

Nogle elsker kamillete, og er du kvinde, er der talrige fordele ved at drikke det. Læs mere her.

Det er absolut ikke uden grund, at folk har drukket kamillete i tusinder af år som hjælp til at falde i søvn. Utallige undersøgelser inklusive denne japanske undersøgelse har påvist, at kamille-ekstrakt hjalp rotter til at falde i søvn lige så hurtigt som rotter, der fik en dosis benzodiazepin (en beroligende medicin). Læs om undersøgelsen her.

Det anbefales derfor ved søvnbesvær, at du drikker kamillete ca. en halv time før sengetid. Det hjælper din krop med at slappe af, så du falder i søvn hurtigere.

Køb den økologisk hos Matas.

Rooibos te (den eksotiske)

Rooibos tea

Rooibos Te

En rigtig dejlig aften- og godnat te. Jeg drikker den selv jævnligt, ikke bare fordi jeg godt kan lide den, men også fordi rooibos har mange andre veldokumenterede virkninger. Læs mere her.

To vigtige antioxidanter ‘aspalathin’ og ‘nothofagin’ er ansvarlige for rooibos teens stressreducerende effekt. Begge bidrager de til ro og velvære, hvilket gør rooibos til en yderst anvendelig godnat te.

Rooibos har i flere undersøgelser påvist en evne til at kunne spille en ikke uvæsentlig rolle i opretholdelse af kroppens normale kortisol-niveauer. Kortisol er et stress hormon, der bliver udskilt i kroppen, hvis vi oplever frygt, stressende situationer, utilfredshed, angst o.l. Hvis dette niveau er konstant forhøjet, kan det på længere sigt medføre stofskifte- og søvnforstyrrelser. Se dokumentation her

Find din næste rooibos te.

Kamille-Mynte te (den med kant)

Kan du (heller) ikke lide smagen af ren kamille, så er kamille-mynte te et godt bud.

Tante T håndblander denne økologiske urtete, der består af 60% mynte og 40% kamille. Så er kamille smagen også godt kamufleret, for jeg drikker den gerne.

Du kan købe den her.

Fredsted Godnat Urtete (den ultra billige)

Her får du en godnat te med både baldrian, humle og kamilleblomst. De tre urter er alle kendt for deres beroligende og søvnfremmende virkninger.

godnat te

Fredsted Godnat Urtete

Baldrian er i dag godkendt som naturlægemiddel mod uro og søvnbesvær. Læs mere her.

Humle har ligesom baldrian en lang historie som et middel til at opnå bedre søvn. Videnskabelig forskning viser, at humle med sine naturlige beroligende virkninger ligefrem kan øge søvntiden. Humle hjælper også med til at sænke kropstemperaturen – dette er et vigtigt fysiologisk trin, der er med til at få kroppen til at falde til ro. Læs om undersøgelsen her.

Kamille reducerer indsovningstiden ifølge flere forsøg. Læs dokumentation her.

Teen er derfor perfekt at drikke om aftenen, inden du går i seng. Den er desværre ikke økologisk!

Godnat urtete indeholder: Baldrianrod, citronmelisse, pebermynte, humle, røllike, kamilleblomst og rosenblade.

Godnat urteteen finder du her.

Denne liste vil løbende blive udvidet med gode og virkningsfulde godnat teer.

 

 

 

Error: Access Token is not valid or has expired. Feed will not update.
This error message is only visible to WordPress admins

There's an issue with the Instagram Access Token that you are using. Please obtain a new Access Token on the plugin's Settings page.
If you continue to have an issue with your Access Token then please see this FAQ for more information.

Efterlad en kommentar