Kamillete – forskning og fordele

Kamille, en gammel lægeplante

Kamille er en af ​​de ældste, mest udbredte og veldokumenterede lægeplanter i verden og anbefales derfor mod en lang række helbredsproblemer, blandt andet til behandling af søvnforstyrrelser og lindring af forkølelse.

Men vidste du at kamillete ligefrem nedsætter kvinders dødsrisiko? Det er påvist i et forsøg foretaget af University of Texas, USA.

Så kvinde, du kan roligt sætte vand over til endnu en kop, og glæde dig over det, der kommer nu.

Nedenfor har jeg listet de egenskaber, som kamille også er kendt for – de fleste af dem med henvisning til dokumenterede links.

Denne smukke blomst er mere fantastisk, end man lige skulle tro..

Kamille og dødsrisiko

chamomile-tea

Lever kvinder længere, når de drikker kamillete?

Det viser en ny undersøgelse i USA, hvor forskere har undersøgt dødsrisikoen for folk, der drikker kamillete.

I alt deltog 1677 kvinder og mænd over 65 år i undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet The Gerontologist.

Undersøgelsen af de 1677 kvinder og mænds forbrug af kamillete og dødsårsager er foregået over en periode på syv år. Fjorten procent af deltagerne i undersøgelsen drak kamillete.

Forskere fandt ud af, at kamillete er forbundet med en 29 procent nedsat risiko for død af alle årsager blandt kvinder, efter korrektion af demografiske forskelle, sundhedsmæssige problemer og livsstil.

Mændene i undersøgelsen, der drak kamillete, havde ikke den samme nedsatte risiko for at dø tidligt.

– Årsagen til forskellen mellem kvinder og mænd er ikke klar, selv om kvinder viste sig at drikke mere kamillete end mænd, siger Bret Howrey fra University of Texas.

Det er stadig uklart, hvordan kamillete er forbundet med nedsat dødelighed.

Læs hele artiklen fra The Gerontologist, klik her.

Kamille og søvn

Folk har drukket kamillete i tusinder af år som hjælp til at falde i søvn.

En japansk undersøgelse af rotter har vist, at kamille-ekstrakt hjalp rotter til at falde i søvn lige så hurtigt som rotter, der fik en dosis benzodiazepin (en beroligende medicin).

Det anbefales derfor ved søvnbesvær, at du drikker kamillete ca. en halv time før sengetid. Det hjælper din krop med at slappe af, så du falder i søvn hurtigere.

Kamille og smerter

kamillete_i_kopLider du af menstruationssmerter, kan kamillete lindre dit ubehag, da teen er forbundet med en stigning i urin niveauet af ‘glycin‘ – en aminosyre, der har et hav af sundhedsmæssige fordele – herunder stærke muskelafslappende effekter.

Det forklarer, hvorfor kamillete virker godt mod menstruationssmerter og forskere er enige om at det skyldes ‘glycin’s afslappende virkning på livmoderen.

Sammenhængen mellem kamille og glycin, viser sig i et forøget indhold af aminosyren glycin i urinen hos kamillete drikkere.

Dette er påvist i et forsøg af Elaine Holmes fra Imperial College i London.

Læs den mere udførlige artiklel, klik her.

Kamille og uro

Da kamille som omtalt ovenfor giver en stigning i kroppen af det omtalte ‘glycin’, er der nu en forklaring på, hvorfor kamillete virker beroligende.

For ‘glycin’ er tillige kendt for at virke som et nerve middel.

Læs dokumentation om glycin her.

Kamille og antibakterielle egenskaber

Kamille kan være effektiv i bekæmpelse af forkølelse og forbedre dit immunsystem, fordi det indeholder stoffer, der øger antibakteriel aktivitet.

Det er i al fald påstanden, men i in vitro studier (eksperimenter uden for en levende organisme), er der ikke enighed om, hvorvidt kamille besidder nogle nævneværdige antibakterielle egenskaber.

Læs dokumentation, klik her.

Kamille og sårheling

Forskere har fundet ud af, at rotter, der fik drikkevand med ekstrakt af kamille, havde en accelererende sårheling. Der er lavet to uafhængige forsøg med kamilles indvirkning på helingen af sår hos rotter, og der er enighed om at kamille har en positiv indvirkning på denne helingsproces.

Ligeledes beskrives der også en positiv indvirkning af kamille på sårhelingen hos mennesker.

Læs dokumentation, klik her.

Kamille fra Pukka

Pukka har lavet en kamillete af hele tre slags økologisk kamille. De har valgt at bruge egyptiske, kroatiske og ungarnske kamilleblomster. Hvorfor de bruger tre forskellige typer af kamilleblomster, melder historien ikke noget om, men vi kan håbe på, at der er lidt forskel på de forskellige indholdsstoffer, så vi får den bedst mulige smags- og sundhedsmæssige kombination.

Husk at når du køber økologisk, får du endnu flere af plantens gode egenskaber, for forsking viser at de økologisk dyrkede planter indeholder langt flere næringsstoffer end de konventionelt dyrkede.

Alle Pukkas kamilleblomster er tillige håndplukkede og derefter nænsomt blandet for at opnå den mest delikate kamillete.

Tjek Pukkas kamillete ud, klik her.

Kamille som urtemedicin

Som med al anden urtemedicin, skal du huske på, at urteteer ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogen sygdom, og du bør altid kontakte din læge i tilfælde af eventuelle sundhedsproblemer.

 

 

This post is also available in: enEnglish (English)

Efterlad en kommentar