Juli er præget af 7-tallets energi, som forbindes med Neptun og intuition.
Det betyder, at du i denne måned vil føle dig mere styret af din indre stemme og kun håndtere det, der føles rigtigt.
Dine standarder kan være højere end normalt – både for dig selv og andre – og det er helt naturligt at føle at prioritere efter, hvad der er som et klart “ja”.
Du kan føle dig mere indadvendt og dagdrømmende, men også komme tættere på dine sande drømme og det guddommelige. Lyt til din intuition – der kan komme vigtige indsigter om dig selv, dit kærligheds- eller arbejdsliv. I år er juli også præget af et tema kaldet “karmiske kontrakter”.
Det handler om at møde forandringer med mod – vælger du at handle i integritet og lytte til dit indre, får du medvind. Du inviteres til at slippe gamle mønstre og hæve dine standarder – for at leve mere ægte og i kontakt med dit fulde potentiale.
Harzen, natur, hekse og højder
Efter et rigtig god og aktivitetsfyldt ferie, dog med meget kørsel, har det været svært at komme hjem igen.
Så det er med blandede følelser at jeg sidder og skriver dette blogindlæg, for jeg savner variationen, alle aktiviteterne, udfordringerne og den fede natur.
Har virkelig ikke savnet at være hjemme igen… til rutinerne, til hverdagen… håber jeg overlever det 🙂
Vi blev faktisk lidt overraskede over, hvor meget Harzen egentlig har at byde på. Smukke vandreture, små bjergbyer med bindingsværk og blomsterkasser, svævebaner og sjove aktiviteter.
Så Harzen kan være stedet, du skal tage til, hvis du elsker natur, vandring, mountainbike, historiske seværdigheder, bindingsværkshuse og middelalderbyer.
Naturkost hotellet i Bad Grund, Harzen
Vi havde 5 overnatninger i Bad Grund på et såkaldt naturkosthotel. Jeg troede, at de serverede vegansk mad, men dælme om det ikke var rawfood…
Normalt ville jeg ikke have noget imod rawfood, men det skal altså være lavet på en måde, så man ikke opdager, at det er rawfood. Hvorfor?
Fordi smagen og teksturen er for kedelig ellers. Hvem gider stikke i adskillige rucolablade med en kedelig dressing til?
Så det blev til kun en enkelt gang 3-retters mad på naturkosthotellet.
Forretten bestod af en tyk klump kålrabi med lidt avocado/tomat ovenpå… Altså gab… hvor fantasiløst. Hovedretten var ikke meget bedre med den store bestanddel af salatblade og tomater plus nogle dehydrede svampe, som værende det eneste højdepunkt.
Selve hotellet er dog en helt anden snak. Vi nød virkelig den dejligt opvarmede pool, saunaen inkl. infrarød sauna samt bordfodbold, hvor jeg dog blev banket sønder og sammen de fleste gange
Turistfælden på Bloksbjerg
En turistfælde eller to, slipper man nok ikke for.
Men det værste var, at vores første udflugt var en sådan og endda en dyr en af slagsen. Tænke sig at skulle betale knap 900,- kr. tur/retur for en tur med toget gennem en nationalpark med strippede træer for at ende på en fuldstændig kedelig og hekseløs bjergtop, kaldet Bloksbjerg.
Selve toget var propfyldt med mennesker, hvilket tillige gjorde det svært at nyde noget som helst undervejs.
Sjældent har jeg været så skuffet over noget som denne togtur, der føres frem i stor stil med hvor idyllisk og romantisk en togtur, det er.
Alt man ser undervejs er en masse træer, der er blevet ædt af en barkbille for så til sidst at ende på et bjerg, hvor der intet interessant er…
Goslar, hovedby i Harzen

Minetoget, der fører ind i bjerget. Her blev hele 10 minearbejdere stuvet ind på smalle træbænke år tilbage. Minedriften stoppede endeligt i 1988.
Et af højdepunkterne på vores tur til Harzen var besøget i Rammelsberg minen ved Goslar, hvor der blev udvundet malm i mere end 1000 år.
Med gule hjelme på hovedet og meget små, ukomfortable tog ind i bjerget fik vi et fascinerende indblik i minedriftens historie.
Vi gik dog også turen med guide, og kan anbefale begge dele. Husk dog at sørge for at få en engelsktalende guide, medmindre du er god til tysk.
Et absolut must, hvis du havner på de kanter, er også at du går langs Abzucht, som er en lille bæk, der løber mellem den gamle bydel og Kejserpaladset.
Turen langs Abzucht er idyllisk, smuk og med masser af fuglekvidder og blomsterkasser undervejs.
Er du veganer, er Veggie Vegan i centrum af Goslar stedet – vi spiste der hele tre gange, idet det er så fantastisk at både veganere og kødspisere kan finde super lækre retter her.
Jeg fik blomkålsris med falafler til, som var super velsmagende. Men højdepunktet for os begge var de pandestegte kartofler, man kunne få til flere af de forskellige retter – de smagte helt forrygende.
Min kødspisende mand fik pølser med sauerkrat til, og ja det lyder måske ikke så spændende, men smagen var i top 10. Specielt fordi kartoflerne fulgte med.
Anbefaler i høj grad.
Hexentanzplatz, Thale
Hexentanzplatz Thale i Harzen er et af de mest kendte, mest populære og også mest imponerende udflugtsmål. Området er meget turistet efter min smag – med tonsvis af boder, billige souvenirbutikker, junkfood restauranter med mere. Alligevel helt som man kan forvente..
Men området bød også på: svævebane, bobslæde på skinner, stolelift, træudskårne bænke, en lille zoo, minigolf og… naturligvis hekse.
Ja, hekse! De er lidt over det hele – på skilte, souvenirbutikker og i dekorationer. Sjovt og anderledes.
Vi nåede næsten igennem alle aktiviteter, hvor specielt svævebanerne og minigolfen – også kaldet heksegolf – gjorde indtryk. Aldrig har jeg set så smuk en minigolfbane med træudskårne heksefigurer.
Det var også muligt at vandre op til Hexentanzplatz, som befinder sig 450 meter over havets overflade, men det var ret varmt, da vi var der, såh…
Det gør vi næste gang,
God sommer til alle, der kommer forbi her 😍☀️










