Inklusive nevøer og niecer i egen familie
Så føler jeg mig som et halvt menneske..
Hvorfor? Fordi jeg (åbenbart) har en overbevisning om, at hvis jeg slap mit indre jeg løs, ja så ville yngre mennesker (og måske også voksne) tænke:
“Vorherrebevares, bliver hun da aldrig voksen eller hvem tror hun, hun er?”
Min overbevisning hænger helt sikkert sammen med den uskrevne regel om at voksne mennesker snakker voksensnak… – de griner ikke, fjoller ikke, pjatter ikke – i hvert fald ikke alt for meget – og derudover strækker den uskrevne regel sig også til den antagelse, at alle voksne mennesker bare elsker at snakke. Og gerne i timevis….
Måske er det mig, der har et problem
Men jeg er langt mere interesseret i at have det sjovt, opleve dybde i en samtale (som man ofte kun kan gøre to og to) eller pjatte, som jeg tit gør med min samlever. Eller spille kort eller lave noget fysisk sammen, som fx at bowle, spille badminton, minigolf osv. osv.
Jeg læste derudover på et tidspunkt om Kirsten Lehfeldt, der udtalte at hun (også) modererede sin opførsel alt efter hvem hun var sammen med. Samt at hun kun ‘slog sig løs, grinte og fjollede rundt’ blandt jævnaldrende.
Vi modererer selvfølgelig allesammen vores opførsel, så den passer ind i konteksten – nogle gange kammer det bare over, så at sige. Selv føler jeg det især, når jeg er sammen med meget yngre mennesker.
Jeg ville dog ønske, at jeg ‘bare kunne slappe af’ og lade være med at skele så meget til alderen… og ikke mindst de uskrevne dødkedelige regler!
Og hvorfor er jeg ikke bare ligeglad
Med hvad andre tænker 🙂
For hvis nogen synes, at jeg er for meget, så er det nok fordi, de selv er for lidt, som Lotte Heise engang udtalte.
Jeg tror faktisk, at unge mennesker har det lidt på samme måde som os, der er blevet ældre.
Når de er sammen med ældre mennesker tror de også, at de bør/skal vise mønstereleven frem, selv om vi hellere vil se den ærlige og autentiske side.
Hermed en opfordring til at slippe hele dig ud og vise, hvem du er…. 🔥🔥🔥