Pludselig var jeg omgivet af en ufattelig skønhed – del 11

Turen går til Blyde River Canyon

Mogens vækker mig ved 9-tiden, og siger at han har planer.

– Uuuhhh… siger jeg, det lyder spændende. Hvor går turen hen?

– Vi skal ud at køre i bushen i firehjulstrækkeren. Bare os to, køre rundt mellem alle de vilde dyr…. og hvis vi overlever det, kører vi bagefter til Blyde River Canyon (130 km. nordvest for Skukuza, Kruger Park) og tager en nat der. Undervejs er der masser af udkigsposter og turen dertil tager godt et par timer. Blyde River Canyon byder på en fantastisk udsigt.

– Hvad siger du til det?, spørger Mogens, mens han tager sig en kop kaffe mere.

– Jeg siger, det lyder genialt, Mogens.

Lige uden for hytten, er der aber

Lige før vi skal køre, kan jeg pludselig se nogle små aber ca. 30 meter fra os. Mogens siger, at de ikke er farlige og vil give dem noget af vores brød, men jeg skal ikke nyde noget. Jeg er også bange for aber 😉

– Kan de ikke være farlige, Mogens?.. Jeg skal i hvert fald ikke fodre dem med noget.

Nu har den ene abe fået øje på Mogens og brødet og kommer langsomt nærmere.

Kruger ParkMogens begynder også at trække lidt i land nu. Jeg hopper op på en bænk, som om det skulle hjælpe, haha… Men jeg er altså blevet skide nervøs nu, hvor aben skridt for skridt nærmer sig.

Vores ‘stuepige’, der heldigvis har set hele optrinet, kommer os til hjælp og tilbyder den ene abe noget brød. Hun er slet ikke bange for aben, og det ser nærmest ud til, at hun har kontrol over den.

Kruger ParkKruger ParkNu hvor aben er kommet meget tættere på, kan jeg se en baby-abe, der klamrer sig fast til sin mor. Aj, hvor er det altså kært.

Men jeg kan også se, at abemor har et par ordentlige hugtænder i forhold til sin størrelse…

Se aben her lige bagefter, hvor den har fået brød. Den holder et stykke brød i hver hånd. Synes det er helt fantastisk, det jeg lige har overværet. (klik på billederne for at forstørre)

Aberne hedder på engelsk ‘Vervet Monkeys’, og de er udbredt over det meste af Sydafrika, hvor der findes store bestande. Det danske navn for ‘Vervet Monkey’ er Grøn marekat.

Så er vi på safari igen

Lidt efter sidder vi i firehjulstrækkeren. Hvor er det fedt… Det er jo sådan her, livet skal være…

Nu er jeg så spændt på, om vi også ser nogle dyr, mens vi kører. Mogens pointerer lige, at vi IKKE må gå ud af bilen, når vi kører i bushen. Vi må heller ikke have nedrullede vinduer. Ikke et eneste øjeblik.

Han havde hørt flere historier, blandt andet om leoparder, der kunne finde på at springe op af bilruderne og prøve at komme ind i bilen. Elefanter var gået amok, hvis en bil var kommet for tæt på, und so weiter.

En af Krüger parkens regler er da også, at ingen kropsdele må stikke ud af bilen, hverken gennem vinduet eller soltaget, medmindre det er i sikkert udpegede områder. Og jeg skal sandelig heller ikke nyde noget.. Ser for mig, at en arm pludselig bliver flået af, fordi den er nem at få fat i, når den ligger på det nedrullede bilvindue.

Vi ser hverken løver eller elefanter

Til gengæld ser vi masser af impalaer, som er de mest almindelige store pattedyr i Krüger Park. De er vildt smukke, synes jeg.

På lang afstand spotter vi også et par giraffer, der drikker vand. Et interessant syn da de er nødt til at sprede de forreste ben for at kunne få hovedet og den lange tunge ned i vandet.

Efter en times tid, er vi ude på en godt asfalteret vej med kurs mod Blyde River.

Vi bliver enige om at sætte noget musik på, nu vi er ude af bushen og skrue højt op, mens vi kører. Mogens og jeg har næsten samme musik smag, kan det være bedre? 🙂

Tankerne flyver til Danmark og mit arbejde

Selvom jeg er langt væk fra Danmark, flyver tankerne nu og da tilbage til arbejdet. Prøver at holde det ude af min bevidsthed.. For jeg er ikke vild med mit arbejde, og har ikke været det længe. Arbejdsopgaverne keder mig… Og så har jeg måske også bare siddet sammen med Kitte for længe.

Kitte er en spøjs type. Meget pligtopfyldende, flittig og nøjeregnende, forstået på den måde, at hun holder nøje øje med alle kollegerne. For leverer de nu også det, de skal..

Jeg husker at på et tidspunkt sad Kitte og jeg sammen med to andre kvinder. Jeg ved ikke, hvad de to kvinder, der sad overfor os lavede en hel dag, men det var i hvert fald ikke arbejdet, der optog dem.

Særligt den ene af dem, havde Kitte set sig gal på. Kitte mente ikke at hun fik nok fra hånden, og Kitte havde bemærket at Linda mødte meget tidligt om morgenen, men sjovt nok aldrig sad på sin plads, før ved 9-tiden. Så hvad mon hun lavede i al den tid?…

Det forlød at Linda nok havde en elsker. Endda en af cheferne.

– Har du hørt noget om det?, spurgte jeg Mogens.

– Nej, svarede han, er hun ikke gift?

– Jo, men samlivet er vel dødt… eller hvad ved jeg. Os, der sidder sammen med hende, har fornøjelsen af at tale med elskeren flere gange om ugen, for han ringer ret tit, velsagtens for at koordinere deres næste møde.

Mogens kigger lumpent på mig, og i samme øjeblik kommer jeg i tanke om den fest, hvor han og Linda pludselig sad og snavede… Nå, det lader jeg ligge, og i øvrigt var det før, min og Mogens’ tid sammen…. og forsætter:

– Sladderen i min sektion er heftig, for der er ikke særligt meget at lave, eller rettere sagt, folk gider sgu ikke at lave noget. Altså bortset fra Kitte og mig. Det er nærmest at sammenligne med en snakkeklub, og på et tidspunkt hørte jeg også, at Robert havde taget en pude med for at sidde og sove i stolen op af væggen. Men alt det hører du nok ikke så meget om?, siger jeg spørgende.

Mogens er ved at gå i gulvet, over de ting, jeg fortæller ham fra HK’ernes verden anno 2000.

– Kitte og jeg morer os også meget over Linda, for når vi går ind til hende, så roder hun helt febrilsk i sine papirer, som om hun bliver ‘taget’ i noget. Hvilket så netop afslører, at det ikke lige var arbejde, hun var i gang med… Det er helt tydeligt, at hun føler sig afsløret… Og det sker bare hver gang, en af os skal snakke med hende. Vi kan se, at hun enten er ved at skrive indkøbsseddel, kigge i sin kalender eller også snakker hun privat.

Vi er ankommet til ‘Worlds End’

Mogens ryster på hovedet over det, jeg lige har fortalt, og beder mig tænde en cigaret. Jeg får tændt mange cigaretter, mens vi kører. Vi ryger af helvedes til. Hører fed musik og snakker om vores ‘interessante’ kolleger.

– Så nu er vi kommet til ‘Worlds End’, hvad siger du så?

– ‘Worlds End’, hvorfor hedder det det? spørger jeg, mens jeg er ved at blive blæst bagover, for sikke et……

 

 

 

Error: Access Token is not valid or has expired. Feed will not update.
This error message is only visible to WordPress admins

There's an issue with the Instagram Access Token that you are using. Please obtain a new Access Token on the plugin's Settings page.
If you continue to have an issue with your Access Token then please see this FAQ for more information.

Efterlad en kommentar