Pludselig var jeg omgivet af ufattelig skønhed, men også fattige mennesker, kakkerlakker og bevæbnede vagter – del 1

Udklip– Jeg skal til Afrika.

Sådan lød ordene en solrig dag i august måned 2002 fra min tidligere mandlige kollega Mogens.

Jeg og Mogens havde på det tidspunkt kendt hinanden i ca. 10 år, hvor vi havde været ansat i samme afdeling; Mogens som AC’er og jeg som HK’er. Mogens havde altid været lidt småforelsket i mig, men jeg kunne kun lide ham som kollega og ven.

I forbindelse med en firmaændring var vi blevet ‘skilt’ sådan helt bogstaveligt og jeg savnede ham faktisk lidt. Jeg havde ikke set ham i cirka et halvt år. Den sektion jeg sad i, havde nemlig skiftet både kontor og matrikel. Og så var det slut med at møde Mogens hver dag.

Pludselig strejfede tanken mig. Hvorfor skriver du ikke bare til manden? Som tænkt, så gjort. Jeg foreslog, at vi skulle mødes igen…

På Cafeen

Nu sidder jeg så og venter på cafeen, for Mogens kommer aaaaltid for sent. Da der er gået over 20 minutter uden Mogens i sigte, gør jeg mig klar til at forlade cafeen. Men så står han der pludselig. Som om alt er i skønneste orden,  og der kommer ikke en lyd ud af munden på ham, om at han kommer mindst 20 minutter for sent…. Men sådan er manden… Take it or leave it….

Okay så, jeg bestiller en kop te mere, og mens vi venter på te og rødvin, siger Mogens igen:

Mozambique– Jeg skal til Afrika – jeg skal udstationeres i to år.

– Nå ok, hvor og hvornår?

– Mozambique, i slutningen af denne her måned. Sammen med Tommy fra Økonomi. Kender du ham?

– Nej, kender ham ikke. Men wauw, hvor lyder det spændende, Mogens.

– Det var egentlig afdelingschef Lasse Thomsen, der foreslog det. Og som du ved, så har jeg jo været på mange korttidsmissioner i Afrika. Derfor overvejede jeg det mere end en gang og tanken om at prøve noget nyt og opleve verden, virker heller ikke så tosset.

Mogens bestiller et glas vin mere, mens han fortæller om de konkrete arbejdsopgaver, han kan se frem til.

– Jeg skal arbejde med hjemmesider, strategi, planlægning og udvikling. Der er en større gruppe af skandinaver dernede, så jeg kan se frem til både nye projekter og spændende kolleger.

– Hvad med dig?, spørger han pludselig. – Er du stadig sammen med Torben?

– Nej, jeg er flyttet hjem til min mor i Ballerup. Jeg flyttede for en måneds tid siden. Det skulle jeg bare have gjort for længe siden… Men tanken om en strammere økonomi og bekvemmeligheden ved at være to, gjorde at jeg bare blev ved med at veje frem og tilbage og ikke kunne tage en beslutning… Og så det med at bo alene, det begejstrede mig heller ikke ligefrem. Så nu prøver jeg at bo hos min mor i et stykke tid, indtil der er noget andet, der viser sig.

Jeg får hældt en hel del vand ud af ørerne……. om det lortede parforhold, jeg havde med Torben… Mogens fortæller ikke om nogen ny erobring, så jeg går ud fra, at han stadig er single. Men jeg spørger ikke.

Et par timer efter bryder vi op. Vi skilles ved et lyskryds. Mogens siger farvel på den sødeste måde – han lægger sin hånd ovenpå min i et par sekunder – før der bliver grønt for mig.

– Jeg mailer, når han at råbe, før jeg er kommet helt over krydset.

Middag på SpiseLoppen

Vi aftaler at spise middag, før han tager til Afrika. Han foreslår Christiania, SpiseLoppen. Den er jeg med på.

August-30Jeg sætter et ordentligt kryds i kalenderen torsdag den 30. august.

Middag med Mogens på SpiseLoppen kl. 19.00.

Mogens skriver til mig, at han rejser dagen efter vores middag.

Og jeg tænker, at ok det er måske lidt ærgerligt, for hvad nu hvis det utænkelige sker…

Efterlad en kommentar