Raw jordbærkage med vaniljecreme og din yndlingste

Raw jordbærkage

Opskriften er til 10 små tærter eller én stor jordbærkage.

Bund:

raw jordbaerkage20 bløde (medjoul) dadler (ellers læg dem i blød inden)
2 dl. mandler
1 spsk. kokosolie
En lille knivspids salt

Chokoladelag:

2 spsk. smeltet kokosolie
2 tsk. kakaopulver
2 tsk. kokosblomst-nektar (fås i Matas og hos helsekostbutikker)
Eller brug smeltet mørk chokolade i stedet for

Vaniljecreme:

2 dåser kokosmælk (brug kun den fede del og sørg for at den har været på køl natten over – jeg anbefaler Irmas økologiske kokosmælk)
1 tsk. ren vaniljepulver
Fintrevet skal fra 1/4 øko citron
2 spsk. kokosblomst-nektar

Fremgangsmåde:

1. Ingredienser til bunde blandes, til massen hænger sammen
2. Lav 10 små bunde eller én stor
3. Smelt kokosolien over medium varme, rør kakaopulver og kokosblomst-nektar i
4. Pensl chokoladen ud over bundene og sæt dem på køl, til chokoladen er størknet
5. Pisk kokosmælken med en håndmixer til en luftig masse
6. Rør vaniljepulver og evt. lidt kokosblomst-nektar i
7. Fordél cremen på bundene
8. Skær jordbær i kvarter og pynt kagen
9. Nyd den ♥

Tip

  • raw-cakeHvis du er vild med chokolade, kan du tilsætte revet mørk chokolade i cremen.
  • Hvis cremen bliver (for) blød, kan du tilsætte en lille smule kokosfibermel og røre igen.
  • Prøv med mango i stedet for jordbær; kokos og mango smager fantastisk sammen

Opskriften er fra Jeanette i www.enzoshop.dk 🙂

Find mange flere raw, veganske og glutenfri kager i Caroline Fibæks kagebog.

Drik din yndlingste til jordbærkagen

En af mine grønne yndlingsteer er Tante T’s Matcha Genmaicha. Jeg er vild med den. Matchapulveret i denne te klæder virkelig genmaicha smagen, så prøv den, hvis du godt kan lide matcha.

Jeg smagte den første gang, da Tante T underholdt med torsdags teatorials…. Som jeg savner…

Savner også tesalonen i Viktoriagade 6 på Vesterbro, hvor man kunne stå og dufte sig frem til teer, man gerne ville smage. Har du også prøvet det?

Tante T’s tesalon i Viktoriagade 6 var et af mine favorit testeder i København, for der var SÅ hyggeligt.

Blandt andet på grund af Tante T’s duftpanel, hvor der stod over 70 forskelige teer i små bitte glaskrukker. Det var ganske enkelt min favoritmetode, når jeg trængte til nye og anderledes sammensatte smage. At stå ved dufthylden og tage den lille bitte korkprop af, og så dufte sig frem – det var ren zen…

Og så kunne man, hvis man spurgte pænt, få hele tre smagsprøver med hjem.

Du kan dog stadig få en lille smagsprøve hos Tante T, hvis du spørger pænt.

Hav en god søndag aften 😀

 

Posted in

Efterlad en kommentar