Så er der opskrifter på iste, anbefalet af Te-Salonen

ice-teaTe-Salonen (min månedlige televerandør) har sendt et nyhedsbrev ud med opskrifter på iste.

Og jeg synes, at de ser så gode ud, at jeg vil dele dem her 😉

Jeg har ikke selv prøvet dem endnu, men når jeg gør, kommer du til at høre om det.

Hvis du vil læse om den seneste te fra Te-Salonen, deriblandt min vurdering, så klik her.

Nu til iste nr. 1, som er den nemmeste og hurtigste at lave, og jeg regner med allerede at afprøve den her i weekenden.

Du kan også øve dig på at lave den perfekte iste, så du har den klar til den næste lune sommerdag, som forhåbentlig snart rammer lille Danmark igen.

Det har jeg i al fald tænkt mig ♥

Iste nr. 1 med lime

Jeg anbefaler, at du prøver med en Earl Grey te her. Ellers din yndlingste.

  • Start med at brygge teen som det første og lad den trække i 5 – 7 minutter, så den får masser af smag.
  • Fyld et glas med isterninger og et par friske limeskiver, pres gerne lidt af saften udover isterningerne.
  • Hæld derefter den færdigbryggede te i glasset, så den varme te får et kulde chok.
  • Tilsæt evt. noget sukker eller honning, rør rundt og server!


Iste nr. 2 med friske ferskner

ice-tea-peachesHer ville en lækker hvid te gøre sig godt. Eller din yndlingste.

  • Start med at brygge teen som det første og lad den trække i 5 – 7 minutter, så den får masser af smag.
  • Lad den friskbryggede te køle lidt, hvorefter du tilsætter saft fra en presset citron – smag til, så du rammer den rette mængde.
  • Tilsæt friske mynteblade og lad teen trække lidt mere, stil den i køleskabet imens, du laver ferskernerne.
  • Imens skærer du ferskner ud (antal afhænger af, hvor stor en portion, du laver). Fjern sten og put fersknerne i en blender og tilsat 100-200 ml. kold vand og blend til en cremet masse. Sigt derefter massen for at fjerne frugtkødet.
  • Tag den færdigbryggede te ud af køleskabet, hæld den sammen med fersken-blandingen og brug et piskeris til at røre det hele godt sammen.
  • Herefter kan du servere isteen i glas med masser af knuste isterninger.


Iste nr. 3 med citron, mynte og jordbær

green-ice-teaTænker grøn te her, en sencha te for eksempel. Eller din yndlingste.

  • Start med at brygge teen som det første og lad den trække i 5 – 7 minutter, så den får masser af smag.
  • Pres saften af en 1/2 citron ud i et glas med knuste isterninger
  • Tilsæt herefter en masse, friske mynteblade, nogle jordbær og en smule honning
  • Hæld derefter den varme te i glasset med isterninger, mynteblade, jordbær og honning.
  • Rør rundt og server med en frisk skive citron på glasset.

God fornøjelse med det.

Jeg håber, at du finder din favorit iste ♥

Error: Access Token is not valid or has expired. Feed will not update.
This error message is only visible to WordPress admins

There's an issue with the Instagram Access Token that you are using. Please obtain a new Access Token on the plugin's Settings page.
If you continue to have an issue with your Access Token then please see this FAQ for more information.

Posted in

Efterlad en kommentar