Te-Salonen februar måned + Hella Joof

Februar måneds te fra Te-Salonen

Te-salonen har godt og grundigt fokus på grøn te i denne måned, og det har jeg ikke spor imod!

To af de grønne teer er tillige økologiske, so what’s not to like? Læs lidt om teerne her og overvej samtidig om du ikke trænger til lidt mere lykke? Og glimmer?

Det kan foredragsholder, forfatter, skuespiller og standup-komiker Hella Joof måske forsyne dig med. I hvert fald kan hun give dig et godt grin.

Hella Joof er lige nu aktuel med sit foredrag om lykke og regler.

Denne fantastiske kvinde har til evig tid sørget for, at jeg nu vil betragte de håndklæder – mænd altid smider på gulvet, når de har været i bad – med det største smil.

Hella har nemlig formået at overbevise mig om, at der i virkeligheden ligger en blomst på gulvet 😀 Kvinden er genial! Forklaring følger… og nu til teens vidunderlige verden.

Chaya Grøn Mynte

En meget velsmagende grøn øko te krydret med ægyptisk mynte. Normalt er jeg slet ikke til mynte, men sammenblandet med Gunpowder, synes jeg, at smagen bliver forfriskende og let.

Danske Chaya har mange spændende teblandinger, som jeg ikke har set og smagt før. Det super gode ved at handle hos Chaya er, at du kan købe smagsprøver i form af små prøverør til 18,- kr. stykket.

Køb Gunpowder te med mynte, klik her.

Fik du forøvrigt besøgt yndige ‘Dronning Louises Tehus’ i Gentofte sidste sommer?

Dørene åbnes i år lørdag den 12. maj 2018, og Chaya har igen fornøjelsen af at være televerandør.

Dronning Louises Tehus oser og emmer af romantik og nostalgi. Du kan foruden Afternoon tea, få morgenmad, frokost og kage + ca. 15 forskellige teer at vælge imellem.

Din te bliver serveret i de smukkeste forsølvede tekander fra Skotland, købt på auktion. Skulle du blive forelsket i en af tekanderne eller noget af te-tilbehøret, kan det blive dit. Chaya sælger det gerne ♥

Få den korte historie om Dronning Louise, klik her.

Teapigs Chai Te

Teapigs-chai-teaTeapigs har kreeret en chai te, der består af sort Assam te, kanel, ingefær, kardamomme og vanilje.

Chai teen her har vundet en stjerne i the Great Taste, som er et verdensomspændende ‘smagsvurderings-bureau’ med oprindelse i UK.

Great Taste er for mad- og drikkevarer, hvad Oscar nomineringer er for skuespillere. Her uddeles fra 1 – 3 stjerner af eksperter, der blindsmager produkter uden at skele til hverken mærke eller indpakning.

Kig efter Great Taste, hvis du skal smage noget ny te, så går du ikke helt galt i byen.

Find chai teen her hos plint.dk.

T-Town Yellow Green

T-Town-yellow-green

Indisk grøn te med ingefær, citrongræs, orangeskal, citronskal, limeolie, citronolie og citron verbena (kaldes også jernurt på dansk).

Uhm, smagen er himmelsk, hvis du er til citrussmage og syrlighed 🙂

Det er anden gang, jeg smager på Claus Meyers T-Town te, og som ventet skuffer han ikke.

Du kan købe teen som løs te flere steder, fx her.

T2 Sencha

T2-senchaAltid dejligt med Sencha te, som også er en af mine grønne favorit teer.

Vidste du at over en tredjedel af den te, der bliver produceret i japanske tehaver er sencha?

Fremstilling af den grønne sencha te er et finere stykke arbejde. Bladene til sencha bliver nedkølet til ca. fem grader efter dampning og tørring, hvilket frembringer den runde tangsmag.

Afslutningsvis rulles bladene fire gange. Første og anden gang med tør varme, tredje og fjerde gang under nedkøling.

Sencha te kan fås mange steder – selv drikker jeg Sonnentors økologiske grønne Sencha te – den kan du finde i helsekostbutikker rundt omkring.

Prøv en te-boks fra Te-Salonen

Anbefaler dig at prøve Te-Salonen, hvis du også kan lide at tenørde.

Du får kendskab til både nye tebrands, nye smage, viden om te og så er der ikke mindst overraskelsens moment.

Jeg elsker overraskelser, gør du ikke også?

Te-boksen bliver leveret til din hoveddør første lørdag i hver måned.

Klik her, og spar 50% på din første boks.

Kort om Hella Joof foredraget

Skøre skønne Hella Joofs foredrag er baseret på bogen ‘Papmaché-reglen’.

Fra Hella Joofs bog Papmaché-reglen

Papmaché-reglen handler kort og godt om alle de uskrevne regler, og hvad du skal gøre for at blive (mere) glad og lykkelig.

  • Hella opfordrer til, at vi alle sammen begynder at drysse ‘glimmer’ på vores gode oplevelser. De skal frem i lyset, op på ‘kaminhylden’, vi skal takke og smide godt med glimmer på!
  • Alle kvinder skal betragte det (at mænd smider håndklædet på gulvet, når de har været i bad) med helt andre øjne – det er i virkeligheden en blomst fra manden 🙂 Læs forklaringen på vedhæftede billede.
  • Vi skal sige meget mere pyt…
  • Og så skal vi holde op med at ‘ste’. Det betyder at vi ikke altid skal stræbe efter at være de bed’ste’, de kloge’ste’ , de smukke’ste’ osv. For vi kan ikke alle være ‘ste’, og vi er dejlige alligevel ♥

Hvis du er heldig, kan det være at du kan nå at få billet til Hella Joofs foredrag.

Find billetter til Hella Joof her.

Og hav nu den dejlig’ste’ dag ♥

PS. Hvis du ikke kan glæde dig over blomsten på gulvet, så glæd dig over at din mand går i bad. Citat Hella Joof 😀

Posted in

Efterlad en kommentar