Vinder du aldrig noget?
Eller er hele tiden uheldig? Havner altid i den langsommeste kø? Slår aldrig en sekser? Kysser flere frøer end gennemsnittet?
Du er ikke den eneste… Men ifølge forskningen, kan du faktisk selv gøre noget aktivt for at ’tiltrække’ mere held.
I sin bog om forskningsprojektet, The Luck Factor, har den engelske psykolog Richard Wiseman tegnet en profil af det heldige menneske. Han mener, at alle med en målrettet indsats kan leve et liv i medgang ved at dyrke fire grundregler.
De fire grundregler er:
Held følger den opmærksomme
(Heldige mennesker bemærker og reagerer på de muligheder, der er. Deres udgangspunkt er ikke anderledes end dit og mit, men de er mere opmærksomme på at udnytte forskellige muligheder.)- Held hænger sammen med intuition
(Heldige mennesker lytter meget til deres intuition i alle sammenhænge. Derudover mediterer de, hvilket styrker de intuitive evner, men også bidrager til at tømme hovedet for tanker og give ro.) - Held følger dem, som forventer et godt liv
(Heldige mennesker forventer et godt liv, og som du måske (ikke) ved, får vi ikke hvad vi fortjener, men hvad vi forventer. Det bliver derfor en selvopfyldende profeti. Spreder du glæde og godt humør, får du også det bedste frem i andre mennesker.) - Held i uheld
(Ingen slipper for uheld, men heldige mennesker hæfter sig ikke ved det, og tænker i stedet, at det da kunne have været meget værre.)
Julegaver
Nu vi nærmer os julegave helvedet, så er denne bog da helt klart en god ide til manden eller kvinden, der har alt. Eller køb en af vores frugtskåle hentet fra Mozambique til 89,- kr. Find frugtskålen her!
Ja, ja lidt tidligt at snakke om julegaver eller hvad?
Jeg er så heldig, at det kun er min mand, der skal have en gave, og sådan har det været i en hel del år. Vi holder altid juleaften hos min mands familie, og derfor har han hovedansvaret for gaverne i familien, nu hvor jeg ligesom ofrer mig for ham og hans familie juleaften.
I min egen familie mødes vi til gløgg og aftensmad på en restaurant en dag i december før den 24/12, da ingen i min familie har plads, tid og kræfter til at holde hverken jul eller julefrokoster for min store familie.
Derfor bliver juleaften altid hos svigerfamilien, og det passer mig faktisk fint.
Også selvom det er en aften, jeg aldrig ser frem til. Jeg ved ikke helt, hvad det skyldes….
Måske at det hele er så traditionelt og ligger i så faste rammer? Og at man bare hele tiden ved, hvad det næste er på programmet…
Juleaften står for mig som en ‘no surprises aften’…., der bare skal overstås.
Gløgg i Torvehallerne
Er derimod et hit, hele 15 forskellige slags gløgg byder Torvehallerne på.
Både med og uden alkohol. Vi satser på at nå at smage mindst halvdelen.
I skrivende stund har vi smagt Norbohandlens, som faktisk plejer at vinde. Det gjorde de dog ikke i år, og det forstår jeg godt.
Deres gløgg var al for sprittet og stærk, og jeg måtte aflevere over halvdelen til manden. Jeg er så heller ikke vant til at drikke, og jeg får vel maks alkohol 1 – 2 gange om måneden.
Souls, den veganske restaurantkæde løb med æren denne gang. Den er derfor selvfølgelig et must på vores gløgg liste.
Både Tante T, Glean og Grød har en alkolholfri version, som jeg naturligvis også skal smage.
God søndag til alle, der kommer forbi her ❤️