Jeg savner en form for fællesskab
Men hvordan finde den, når man som jeg normalt arbejder alene som numerolog og blogger?
Jeg har:
- veninder nok
- familie nok
- spirituelt interesserede i min kreds
- osv. osv.
Men synes alligevel, at jeg mangler/savner noget a la det jeg havde, da jeg var fastansat i en offentlig institution….
Hvad det præcist er, har jeg svært ved at definere. Er det det at arbejde i et fællesskab, være en del af en større organisation eller er det kollegerne/den store kontaktflade/festerne…??
Samtidig føler jeg tab af frihed
Nu hvor jeg faktisk er startet som vikar i en stor offentlig institution.
Sjovt nok føles det ok, når jeg først er på arbejdet, men når jeg ikke er der, så føles det belastende at tænke på, at jeg pludselig er ansat på fuldtid indtil ultimo oktober.
Jeg tror at løsningen for mig må blive en form for deltid, hvis det er muligt. Denne uge med kun 3 arbejdsdage kunne fungere for mig, tror jeg… 😀
Eller en uges arbejde, og derefter en uge fri. Sådan arbejder min veninde, der er ansat i sundhedssektoren.
Det har SÅ tit ærgret mig, at jeg ikke kan tørre røv på folk, for så havde jeg for mange år siden, nok valgt et job i sundhedssektoren på grund af muligheden for at få sådanne arbejdstider…
Jeg tog kun jobbet, fordi jeg blev opfordret
Faktisk havde jeg aldrig troet, at jeg ville havne i 9 – 16:30 igen.
Men på grund af virksomhedernes mulighed for at søge om hjælpepakker i forbindelse med corona situationen, er der opstået et stort behov for vikarer, mens hjælpeordningerne ‘løber’.
Så ’tilfældet’ ville at mine kontor kompetencer igen kunne bruges. Samtidig så passer det virkelig fremragende med min situation, nu hvor jeg har åbnet websiden:
Tanken er så at tjene penge som vikar, indtil jeg kan leve af numerologi.
Og husk her til sidst
Ikke at udsætte det, der virkelig betyder noget, til i morgen…
For husk:
Dage bliver til uger, uger bliver til måneder og måneder bliver til år, så hurtigt at du ved ikke, hvad der skete.
Men du ved, hvad der ikke skete…
Og det er her, du risikerer at komme til at ærgre dig bigtime og fortryde dine ikke-handlinger.
Spring ud i det, hellere i dag end i morgen ❤️
Og glem ikke at din intuition aldrig tager fejl, men spørgsmålet er om du tør stole på den 👍😘
Læs også mit indlæg om, hvordan du kender forskel på din intuition kontra dit ego/frygt