Gud fri mig vel fra din mening…

Især andre kvinders 🙂

Nu kommer der et indlæg, der næsten kun er baseret på at jeg skal have LUFT….

“Hvorfor har især kvinder så ‘travlt’ med at kommentere på ens hår, alder, tøj og udseende?”

Jeg oplever ofte, når jeg er sammen med mine veninder at jeg får en ‘stikpille’ af enten den ene eller den anden art. Da jeg var kontoransat og primært sad sammen med kvinder, var det også et problem, at jeg på et tidspunkt gik i for meget beige og blåt tøj 😱😂😂

Og ja jeg har muligvis ikke været bedre selv, for jeg kan da huske nogle episoder, hvor jeg lige skulle ‘fyre’ en eller anden mindre pæn bemærkning af.

Men det er værd at huske at det hele handler om perspektiv, og at verden ser ud på en bestemt måde i dine øjne. Og især huske at du ser med dine briller, og jeg ser med mine. Med andre ord din og min mening er og kan ikke være objektiv….

Og nu glæd dig til at læse alle de åndssvage kommentarer jeg har fået hen af vejen 🙂

Nogle af dem endda for nyligt!

Mit indlæg her er både ment i sjov og i alvor

For jeg kan selvfølgelig godt grine af det… men det er også noget, der ‘pisser mig lidt af’….. og får mig til at overveje relationen. Der skal dog meget til, før jeg skipper folk. Det er også noget med at se på, om relationen giver dig energi eller efterlader dig drænet…….

Nu til mine oplevelser 🙂

Veninde 1:

  • “Jeg har aldrig set dig med lange bukser på…”
    (Underforstået: hvorfor fanden har du altid kjole på?)
  • “Hvad skal du med det forhæng der?”
    (Det var vist mit pandehår, hun hentydede til!!)
  • “Jeg må altså sige, at sort klæder dig virkelig ikke….” sagt med lidt alvor i stemmen, som om det var noget, hun havde tænkt over et godt stykke tid… og nu måtte det bare ud.
    (Hey, hallo har jeg spurgt om din mening!!!)

Tidligere veninde:

  • “Har du selv klippet dit pandehår?”
    (Veninden venter lidt, indtil jeg har svaret ja og så kommer det spydigt derefter:)
    “Det er skævt.”
  • “Det er ikke pænt at være høj”
    (Veninden er 162 cm høj, jeg er 175 cm høj)
  • “Kvinder over 40 år skal ikke have langt hår”.
    (Nå okay….)

Kvindeligt familiemedlem:

  • “Den farve på din kjole er bare al for grå”…
    (Jeg blev helt paf og stod og stirrede tavst tilbage.)
  • “Sådan skal du aldrig farve dit hår igen”
    (Jeg havde fået lagt mørke striber ind i mit lyse hår, og synes selv det var flot, men det synes hun så ikke, haha…)

Veninde 2:

  • “Skal jeg lige fjerne det lange hår der?”, udstødes med en form for afsky, mens hun tager fat om mit i øvrigt lækre nyvaskede hår.
    (Kommentarer er vist overflødige her 😅)
  • “Alt løber nemmere i vand, øjne, næse – det står ud af een, når man bliver gammel”
    (Sagt som kommentar til at mine øjne løb i vand! At jeg havde fået ny mascara, og selv mente at det var derfor mine øjne løb i vand, blev fuldstændigt ignoreret 🙂 )

Kollegaerne:

  • “Dengang du var ung, så bla bla bla…”
    (Jeg var lige fyldt 30 år, og blev betegnet som ‘ikke-ung mere’ af den 13 år ældre kvindelige kollega)
  • “Hvad siger ‘den gamle dame’?”
    (Sagt af min daværende 10 år yngre mandlige kollega. Han yndede at kalde alle, der var ældre end ham selv for gamle. En dag fik jeg nok af det, og sagde til ham:
    “Næste gang du kalder mig gamle, siger jeg noget om din højde.”
    Han var ca. 170 cm. høj lav, og helt sikkert påvirket af sin manglende højde. Jeg var egentlig ked af at sige noget til ham om hans højde, men jeg havde advaret ham. Efter det kaldte han mig aldrig mere for ‘den gamle dame’.)
  • “Du er ikke en resurse.”
    (Ytret af en mandlig kollega, der ikke mente, at jeg ligesom var toppen af poppen, vurderet på mit udseende! Han var så heller ikke min type, så hvorfor overhovedet nævne det for mig….)

Summa summarum

Jeg har ikke altid været bedre selv, ah måske nok lidt alligevel 😉

I hvert fald er jeg blevet mere bevidst om den kedelige tendens til at kommentere på andres udseende/væremåde/politiske overbevisning osv. osv., og undgår det så vidt muligt. Folk må mene og gøre som de vil, sålænge de ikke skader andre.

Mit hovedformål med dette indlæg er:

Øg din rummelighed og accepter andre som de er 🙂

Et lille ordsprog til sidst:

Du kan leve lykkeligt den dag du stopper med at bekymre dig om, hvad andre tænker.

– Özcan Ajrulovski, nulevende dansk digter og samfundsdebattør, født 1987

 

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.