Prøv en numerologisk tolkning, og bliv meget klogere på fx skjulte agendaer

Numerologi og sjæl

Inden vi bliver født, vælger sjælen genetiske og miljømæssige forhold. Hver sjæl vælger således bevidst det, den ønsker at opleve i hvert liv, og vælger specifikke bogstaver og tal via navn og fødselsdato.

Når en persons numeriske sekvenser er ‘nedskrevet’, og sjælen har valgt sine udfordringer og løsninger, vil personens adfærdsmønster blive skabt. Disse mønstre fungerer som aktivatorer og hjælper med at udløse situationer og begivenheder i vores liv. Når sjælen har afsluttet sit valg til den kommende inkarnation, vil sjælen også vælge den specifikke løsning til disse udfordringer.

Sjælen har selvfølgelig også valgt, hvem du skal møde, have kemi med og forelske dig i.

Handler ikke om religion eller lignende

Numerologi har intet at gøre med religion, clairvoyance eller det okkulte, men afslører den mere ‘usynlige’ side af tal, og er baseret på den forudsætning, at virkeligheden er skabt af usynlige numeriske koder.

I tusinder af år har mennesker erkendt, at stjernerne påvirker livet (astrologisk set), men de fleste ved ikke, at astrologi er baseret på numeriske beregninger. Derfor påvirker numerologi dit daglige liv.

Pythagoras var den første til at indse, at tal danner grundlaget for hele universet.

Han mente, at alle tal havde unikke egenskaber, og hvis man vidste, hvilke tal der dannede en persons energi, ville man forstå hans eller hendes egenskaber og liv.

Kraftfuldt værktøj

Numerologi, sådan ser et numeroskop ud. Den store diamant viser navnedelen, mens de to mindre figurer viser de tal, der kommer fra din fødselsdato.

En numerologisk analyse er derfor et kraftfuldt værktøj, der gør dig mere opmærksom på dit liv, hvem du er, og hvilke ressourcer du har med dig. For eksempel vil en analyse afsløre dine stærke og svage sider, potentialer og udfordringer og på hvilke tidspunkter, det vil være bedst at foretage ændringer i livet.

Det viser sig ofte, at mange mennesker har evner, der ligger ubrugte hen. Et almindeligt scenarie er, når folk har en krise midt i livet. Det sker, fordi folk føler, at de burde være et andet sted i deres liv, end der hvor de faktisk er.

Den numerologiske forklaring er ‘naturligvis’ at dine navne har dikteret en anden retning for dig, end den der ligger i din fødselsdato. Numerologi er opdelt på data baseret på hhv. din fødselsdato og dit navn, og de to kan godt stikke helt af fra hinanden.

Men det er der naturligvis også en mening med. Det handler om karma afvikling.

Selv har jeg afviklet karma for to liv, eller sådan føles det i hvert fald.

En numerologisk tolkning

Den numerologiske tolkning har hjulpet tusinder af mennesker med selverkendelse, selvindsigt, styrker, svagheder, potentialer og at komme på rette spor.

Bliver du nysgerrig på en numerologisk tolkning, så skriv til mig på mail:

lili@ilovetea.dk

Alle er velkomne til at skrive til mig. Send blot dit fulde navn + din fødselsdato. Det er også muligt at købe et gavekort til een, du vil glæde med en numerologisk tolkning.

En numerologisk tolkning kan forklare ekstremt meget, fx hvorfor du altid er uheldig med kærligheden, hvorfor du skal ‘starte forfra igen og igen’, hvorfor du aldrig har nogen penge eller hvorfor du bare altid er så uheldig…


Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.