Mine planer for august måned – skal du med?

August calling

En af vennerne i min omgangskreds måbede, da han så mine planer for juli (han synes, at der skulle ske vildt meget), men jeg nåede så heller ikke det hele.

Som indehaver af Enneagrammets type 7 (Igangsætter), er det vigtigt for mig, at der sker noget, og at der er nogle planer, så jeg ikke er (tvangsindlagt) til den faste plads i sofaen sammen med Netflix 😉

Kender du ikke noget til Enneagrammet, kan jeg fortælle, at det er et personanalyse-værktøj, der anerkendes og anvendes i hele verden af både psykologer, psykiatere, virksomhedsledere, coaches med flere.

For mig var det en stor øjenåbner at høre om Enneagrammet. Pludselig forstod jeg, hvorfor jeg har det så svært med begrænsninger og rutinearbejde, hvorfor min onkel Bent aldrig har brudt sig om at smalltalke, og hvorfor min tidligere veninde blev tosset, hvis jeg lavede en aftale om.

Har du lyst til at lære mere om dig selv og alle andre mennesker, så læs med her og find din Enneagram type.

Planer for August

  • Gin & te workshop – ja, gin og te er faktisk en rigtig god kombi og eventen afholdes som en del af Copenhagen Cooking & Food Festival torsdag den 30/8 og fredag den 31/8
  • Wuthering Heights i Cinemateket – hvilken kvinde vil ikke gerne gense dramaet mellem den sky Catherine og hendes elskede Heathcliff – vises lørdag den 11/8
  • Besøge Jeppe Heins meditative udstilling i Cisternerne, Valby med min gode gamle gymnasieveninde
  • Koncert i Tivoli med Solange onsdag 15/8 – har du årskort til Tivoli, kan du se den gratis
  • Sandskulptur festival i Zoo – selvom det er temmeligt dyrt med en entrebillet pris på 180 kr.
  • Besøge Postbazaren i Valby – jeg går ind for genbrug og har fundet flere søde og meget billige sommerkjoler
  • Endnu en gang indtage Kayak Bar, fordi der er en så god, folkelig og anderledes stemning og jeg altid møder nogle, jeg kender 😉
  • En stand på Frederiksberg Loppemarked – hvis jeg og family kan få en lørdag den 11/8 – så er du velkommen til at komme og kigge på vores interessante lopper
  • Læse min gode gamle veninde Monas hjerteopslag på facebook – Mona finder hjerter alle vegne, så kig med – du vil blive overrasket over flere af dem!
  • Se filmen ‘Ditte & Louise’ sammen med Søsser – den kommer i Ballerup bio ultimo august! – se traileren her!
  • Deltage i Street Food Festival langs søerne med nogle venner – læs om eventen!
  • Grine højt sammen med Søren Østergaard, der præsenterer Zirkus Nemo – lige pt. befinder Smadremanden m.fl. sig ved Charlottenlund Fort
  • Se Klovn – mange kvinder synes, at Klovn er plat, men jeg elsker den. Se mere her 🙂

 

 

Efterlad en kommentar