Hvorfor har jeg en passion for te?

Min te passion startede med kaffe

Te passion, iloveteaDa jeg var purung, var jeg en rigtig kaffesøster. Jeg drak spandevis af den mørke Gud (kaffe) tilsat en hel del cigaretter. Men en dag sagde kroppen stop.

Jeg havde fået en koffeinforgiftning og kunne ikke indtage den mørke drik i en hel uge. Da jeg endelig ‘kom’ mig, og begyndte at drikke kaffe igen, var det som om, at jeg hele tiden havde en klump i halsen. Kaffen gav mig desværre halsbrand….

Jeg prøvede med mælk i kaffen, jeg spiste mandler, da de skulle være gode mod halsbrand, og jeg prøvede alt, hvad der ellers var af gode råd. For jeg havde stor lyst til kaffe, men hver gang jeg skulle synke den, var der denne her uønskede fornemmelse i halsen. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at få den ubehagelige halsbrand væk. Men væk kom den aldrig. Og så opgav jeg den mørke drik og de mange cigaretter…

hate-coffeeSiden da, har jeg haft det sådan her med kaffe….

Og det var derfor helt oplagt for mig at skifte til teens univers. Der har jeg været lige siden.

Jeg elsker te for den hygge, der følger med…

Og fordi:

  • te smager hammer godt
  • te tager tid
  • smagsuniverset er stort
  • der er så mange ritualer omkring te
  • kvalitetste indeholder beroligende stoffer
  • te virker opkvikkende uden samtidig at give kroppen et koffeinchok

Favorit te for tiden

hvid teMin favorit hvide te lige nu er ‘Hvid vaniljedrøm’ fra Tante T. Den indeholder økologisk kinesisk ‘Pai Mu Tan’ te, økologisk vanille og naturlig aroma.

‘Pai Mu Tan’ betyder ‘hvide pinseroser’. Teen har fået dette navn, fordi tebladene (når de har trukket), minder kineserne om en hvid pinserose.

Når teplukkere er i gang med te, der skal ende op i ‘Pai Mu Tan’, er de meget omhyggelige med at udvælge den sarte knop og de to yngste blade.

Jeg er begyndt at blive mere og mere begejstret for de fine hvide teer, der har en så delikat og lækker smag.

Hvid te er ikke varmebehandlet, og alle vitaminer er derfor bibeholdt i knopperne. Frisk hvid te har cirka tre gange så mange antioxidanter som grøn te.

Hvid te virker desuden opkvikkende – og har den såkaldte ‘alert relaxation’ (fokuseret afslapning), som skyldes indholdet af aminosyren L-theanine. Det kan du læse mere om, klik her.

Til dig, der læser med, hvad drikker du for tiden? 🙂

Skriv endelig og lad os få en mere levende blog!

 

This post is also available in: enEnglish (English)

Posted in

Efterlad en kommentar